Alkohol & Fastaval
Efter en inddragende gang rollespil eller et hektisk brætspil, så kan man godt have brug for at væde ganen med lidt god humle og snakke oplevelsen igennem. Det er der heldigvis også mulighed for på Fastaval – med måde selvfølgelig.
Der serveres alkohol i Fastavals café og bar, men KUN hvis du er over 18 år gammel.
Det er ikke tilladt indtage nogen form for alkohol udenfor de tilladte områder; Baren, Caféen og til Ottofesten.
Det er ikke tilladt at medbringe egne alkoholiske drikke på Fastaval – med én undtagelse:
- Til Ottofesten har du mulighed at medbringe øl, vin eller champagne – sprut er ikke tilladt. Ønsker du at medbringe alkohol, skal det indleveres til Informationen lige efter at du har checket ind. Umiddelbart før Ottofesten går i gang, kan du få udleveret det igen.
Det er ikke tilladt at ryge hash/pot eller indtage anden narkotika på Fastaval. Findes du påvirket af sådanne rusmidler, bliver du øjeblikkeligt bortvist fra arrangementet.
Fastaval står ikke over dansk lov, så alt der ikke er tilladt udenfor Fastavalland, er heller ikke tilladt til arrangementet. Det gælder alle i alle forhold, og for alt, så der er ingen undskyldninger.



