Brætspil Previews 2012
Her er alle de nydesignede brætspil du kan prøve på Fastaval 2012
“Ages of the World” – Nikolaj Wendt
Genre: Civilisationsspil/Eurogame
Fra fortid til nutid! Led en af de store civilisationer helt tilbage fra forhistorisk tid og frem til idag. Bekæmp andre civilisationer og overleve naturens luner, mens du sikrer din befolknings fremgang og velstand.
Temaord: Kortspil – resource management – spillerinteraktion
***
“Gods – a Game of Righteous Smiting” – Mads L. Brynnum
Genre: Humor / ameritrashy
Gods er et hurtigt “tag den!”-kortspil om guder der plager deres stakkels tilbedere for at gøre dem mere trofaste. For gulerødder er fine nok, men når det gælder religion er en pisk og måske en god oversvømmelse eller en græshoppesværm bare bedre.
Temaord: Kortspil – hand management – spillerinteraktion
***
“Hospital Rush” – Thomas Laursen, Kåre Storgaard & Steen Thomsen
Genre: Humor / Medical
“Paging all Interns! New patients have arrived in ER”. Kæmp – fair eller unfair – mod de andre lægepraktikanter og bevis, at du er den rette til hospitalets næste åbne lægestillingen.
Temaord: Worker placement – deck building – spillerinteraktion
***
“Keeper of the Seal” – Peter S. Wille & Marie Krause
Genre: Fantasy/Eurogame
“I kortspillet KotS er kongens trofaste hovedrådgiver, der råder over kongens segl, netop død og hele hoffet summer.
Hvem navigerer bedst det intrigante hofmiljø, får udnævnt sine støtter til magtfulde
titler og vinder kontrol over adelsfamilierne uden at tabe ansigt?”
Temaord: Kortspil – tænkespil (light) – spillerinteraktion
***
“LoveSick” – Mads L. Brynnum, Andreas Lieberoth, Nanna Quvang & Sigurd Rubech
Genre: Humor / læringsspil
Hvor klam kan man være? Et hurtigt humoristisk kortspil om klatter, sex og sygdomme – dérnede… Kan du overleve en weekend som teenager i provinsen, hvor smitten går på omgang, og venner er nogen man tører klatten af på?
Temaord: Kortspil – spillerinteraktion – sjove kort
***
“[Mental] – FODBOLD” – Asger Sams Granerud
Genre: Sport / Tænkespil
Gennem en uhellig symbiose af fodbold, skak og backgammon kom [Mental] – FODBOLD til verdenen! Brætspillet simulerer syv mands fodbold og er uhyre simpelt at gå til (alle regler på én side). Skal DU være Fastaval-cuppens vinder? Eller vinder din ven?
Temaord: Terninger – simulation – tabletop
***
“Siege Perilous” – Martin Bødker Enghoff
Genre: Semi-historisk / Stemningsspil (light)
Brittaniens bedste riddere er samlet om Det runde Bord for at vinde Kong Arthurs gunst og blive kåret som verdens bedste ridder. For nogle er dydens vej den eneste sande, men for andre er midlet helliget af målet.
Temaord: Kortspil – spillerinteraktion
***
“The Dying Messenger” – Pelle Sølvkjær Christensen
Genre: Fantasy / humor
At blive den døende meddeler har altid været en stor ære. Bliv den bedste ved at kombinere de rigtige fjender, begivenheder og fede skatte, og bliv den der får samlet det bedste hold eventyrere.
Temaord: Deck building – auction/bidding
***
“TPS (Third Person Shooter)” – Morten Lund & Mads Havshøj
Genre: Humor / Dyst
Du må selv om du vil befri gidsler eller sprænge bomber – men der skal i hvert fald skydes på alle dine modstandere! – Tjen points og køb vildere grej!! You know you wants to!
Temaord: Simultan-handling – tabletop
***
“Trench War” – Morten Brøsted
Genre: Dyst / historisk
Trench War er et todimensionelt krigsspil for to spillere om skyttegravskrig i Første Verdenskrig. Opbyg din front med 5 forskellige enhedstyper, og læg din strategi viseligt. Skal du vælge angreb, eller er dine forsyningslinjer for svage. Hvordan bruges dine ressourcer i dette intense spil om skyttegravskrig.
Temaord: terninger – ressource management – spillerinteraktion
***
“Troldetandstindekrigen” – Morten Greis Petersen
Genre: Humor / fantasy
På hver bjergtinde sidder der en trold, og han kan ikke fordrage de andre trolde. Et hurtigt og sjovt “tag-den!”-spil om episk kamp mellem trolde med balloner. På tinderne sidder troldene og med vinden føres bomberne adsted med programerede balloner.
Temaord: Kortspil – spillerinteraktion
***
“Undertakers” – Kristoffer Mads Sørensen
Genre: Humor / western
“Den her kirkegård er ikke stor nok til os alle” tænker du, og finder dobbelt-bundede kister frem. I din modstanders butik, ophænges stort skilt med teksten “Ekspres-begravelser udføres – fra kugle til grav – 10 minutter” – pokkers god ide – frem med ligkompressoren!
Temaord: Area Control – spillerinteraktion – auction/bidding



