Fastavalscenarier 2017

Disse scenarier er altid skrevet direkte til Fastaval, og deltager i kampen om Otto’erne.

…And that’s it af Simon James Pettitt

Et tragisk men smukt live rollespil, hvor pesten har taget alle, og nu må de sidste tilbage håndterer sorgen gennem tegninger, mens de venter på deres egen død.

Akt V af Signe Løndahl Hertel

Den klassiske fortælling om Hamlet får nye lag, nårmordere bag tremmer opfører den og reflekterer over deres eget liv gennem den 400 år gamle tekst.

Bedste Venner af Lars Andresen

Fire børn tager ud i skoven for at finde den glemte skovdysse. De tager ud i en søgen efter accept, venskab og glemt guld fra svundne tider. Det bliver et fantastisk eventyr, men ikke alle eventyr har en lykkelig slutning.

Bag masken af Max Møller

Et drama om maskerede selvtægtsmænd, hvor moralen er i gråtoner, heltene alt for menneskelige og ondskaben findes i os selv. Hvordan påvirker det et menneske at tage en maske på og begå selvtægt? Hvad sker der med samfundet, når selvtægtsmænd bliver helte?

De hævngerrige af Thor Niels Fejerskov Jensen

De hævngerrige er et scenarie om hævn, forræderi, og den ære der er mellem professionelle.  Tre pensionerede gunslingers har fundet sammen for, at få den hævn de så indædt higer efter. En gang for alle. Det er en spaghettiwestern med tavse, vrede og forsmåede mænd.

Et kapløb om Sydpolen af Christoffer Hoeck

Kan briten Scott og hans ekspedition nå Sydpolen før nordmanden Amundsen – og hvor meget koster det at komme først?

Farfars Nimbus af René Toft

Hvis Far er taget ud for at redde verden, hvem redder så Far? Det gør den lettere excentriske Farfar, de to børnebørn, en usynlig ven og en engelsk bulldog i en gammel Nimbus med sidevogn på en underfundig rejse igennem Danmark.

Guder af Mads Egedal Kirchhoff

Mægtige guder skaber en fantastisk verden fra ingenting, men de må slås med hinanden og menneskeheden for deres vision i denne storladne fortælling om skaberkraft.

Grundejerforeningen af Marie Skouenborg

Fire bestyrelsesmedlemmer forsøger desperat at få deres vilje i grundejerforeningen, men fysiske og verbale benspænd går det svært at trænge igennem på bestyrelsesmøderne. De er nødt til at lære hinanden bedre at kende, men hvad sker der når man pludselig forstår sin modstander?

Heksefeber af Anders Frost Bertelsen, Kristoffer Rudkjær og Simon Steen Hansen

Ensembledrama om en lille by i Warhammer-verdenen, der fortærer sig selv i frygt og hekseafbrændinger.

Horrordeck – Horror på Holodecket af Denise Brødløs Færge og Christian Iversen
I Star Trek-verdenen kommer holodækket til live, og frygtens sande væsen skal undersøges, for kan en Vulcan blive bange?

Immunpatruljen af Signe Bech Sørensen

Som en del af immunforsvarets specialstyrke skal 3 hvide blodlegemer og en Panodil bekæmpe virus og onde gangsterbakterier i bedste James Bond stil.

I Will Know My Name af Brand Robins
Fire søskende rives fra hinanden af krig, og skal prøve at finde forsoning og kærlighed, i en verden der ellers skriger på hævn.

Længslernes hus af Tor Kjetil Edland og Danny Wilson

Psykologisk horror om en familie der flytter ind i et smukt art-deco palæ der står ned til en lille sø. Tingene tager en mørk drejning, når huset begynder at bruge familien til at udleve sine perverse lyster.

Midsommer af Mikkel Bækgaard

Midsommeren bliver ekstra intens, da Lasse vender tilbage fra de døde. For hvordan skal hans teenagedatter, hans kone og hendes nye kæreste håndtere det? – og hvordan ser sorgen og jalousien så ud?

Maja vil dø af Cecilie Juel Greis Fakkelskov

Livet er smerte. Det bliver ikke bedre. Det hele er din skyld, så stop dig selv, før du gør det værre.

Maja tynges af Tvivl, Skyld og Skam, mens hun forgæves forsøger at tackle hverdagen.

Mars to stay af Frederik J. Jensen

Har du hvad der skal til for at overleve på Mars? Overvind ekstreme udfordringer og forsk dig ud af kniben.

Olsen Banden for evigt! af Elias Helfer

Egon har en plan! Skab jeres helt egen Olsen Banden film ved bordet, komplet med Georg Gearløs-kup, skideballer og pengeskab fra Franz Jäger, Berlin. Skrevet med mere nostalgi end ironi.

Rosenstrasse af Moyra Turkington og Jessica Hammer

Historisk drama om en succesrig demonstration under de sværeste vilkår man kan forestille sig i Berlin i 1943.

Sexcraft af Frida Sofie Jansen og Tor Kjetil Edland

Det bliver både sjovt og akavet, når dubbing-skuespillerne skal samles om at lægge stemmer til en hentai-film.

Skår af Jeppe Nybo Jørgensen

Krigen er tabt, chancen I tog er smuldret imellem jeres hænder og snart falder de sidste mure. En skæbne værre end døden venter jer på morgendagen, men kan du gøre det ubærlige? Kan du dræbe dine elskede så de undslipper det der er i vente? Kan du se dem i øjnene imens du slukker deres lys? Paradis er nægtet den sidste, tvunget til selvmord; skårene bestemmer.

Små problemer af Jesper Stein Sandal

Helte i millimeter-størrelse skal redde sig selv og hinanden, før de kan redde verden i denne D&D-actionkomedie.

Starship Troopers: en ny trussel af Mads L. Brynnum

En ny fjende truer menneskeheden. Elitesoldaterne fra det mobile infanteri må igen gå i interstellar krig, og undervejs lærer de mere om hvorfor de egentlig slås.

The Boiler af Jackson Tegu

I Europas fattigste land, Bulgarien, får en gammel bedstefar besøg af sit voksne, nu amerikanske barnebarn. Formår de at overkomme skellet imellem dem?

The Pill af Frederik Berg

Et nyt designerdrug er kommet på det sorte marked, som gør dem der tager det mere empatiske, kærlighedsfulde og forstående. Tør du tage the The Pill?

Under Frie Stjerner af Louise Floor Frellsen og Louis M. Kehlet

Et Star Wars-drama om hvordan krigen ændrer en oprørsgruppes medlemmer og deres forhold til hinanden, og om de kan blive ved med at tro på deres sag.

Vinterulvene af Kristian Bach Petersen

Fire professionelle jægere efter et enligt bytte. Samtidig har de selv en flok dæmoniske forfølgere i hælene. En højtempo Warhammer-novelle om at være både jæger og bytte, hvor karakterers samarbejde sættes under pres i takt med at ødemarken åbner sig, og kaos haler ind.