Fastaval Junior

Lad din 6-14-årige opleve, hvorfor Fastaval er verdens bedste legeplads.

Fredag på Fastaval kan dit barn få lov til at være på Fastaval for alvor. Vi arrangerer to spilblokke a to timer for de yngste fra 6 til 14 år med en bred vifte af  både bræt- og bordrollespil. Ungerne får deres eget armbånd, en T-shirt, de får frokost og en fed oplevelse – og du kan hvile ørerne et lille stykke tid. Det foregår fredag fra kl. 9.45-15.00.

Alle hold er ledet af en erfaren voksen, og vi gør vores bedste for at opdele deltagerne, så de kommer på hold med jævnaldrende. Vi bestræber os også på lave små, overskuelige hold a fire børn. Holdene bliver lavet inden Fastaval, og du får en mail med dit barns program, så du kan forberede ham eller hende på, hvad der skal ske.

Mens Fastaval Junior kører, skal barnet have en ansvarlig voksen til stede på Fastaval, som vi kan tilkalde via SMS – derudover har voksne ikke adgang til arrangementet. Barnet skal altså turde være sammen med os alene.

Bag Fastaval Junior står Mette Finderup og Maya Krone, der begge nørder og har været på Fastaval i mange år, både som deltagere, arrangører og som scenarieforfattere. Mette og Maya har også stået for Fastaval Junior i 2015 og 2016.

 

Kontakt

Hvis du har spørgsmål til Fastaval Junior, er du velkommen til at skrive til:

mette@finderup.dk eller mayakrone@gmail.com