Two-headed giant

Man får 8 boosters i sit team til at bygge 2 decks.

Two-Headed Giant er et sjovt format hvor man spiller I teams af 2 spillere og spiller i mod andre teams, og alle beslutninger tages som et hold, da man angriber og blocker sammen.

  • Hvert team har 30 liv tilsammen
  • Hvert team tager deres tur samtidig, de trækker kort som et team, angriber som et team, blokerer som et team og går igennem alle faserne i turen som et team.
  • Holdet der starter må ikke trække kort.
  • Man kan ikke dele mana, eller give hinanden kort fra hånden, og kort der refererer til ”Dig” på kort hentyder stadig til hver enkelt spiller.
  • Teams må gerne snakke sammen og kigge på hinandens hænder.
  • Den første mulligan er gratis, derefter får man et kort færre for hver mulligan man tager.

Effekter der targeter hver modstander eller hver spiller, rammer hver person separat. For eksempel, når Rabid Bloodsucker kommer på banen, vil hver spiller miste 2 liv – hvilket betyder at begge teams vil miste 4 liv.