Pandemic Survival

THIS IS IT!

I samarbejde med Enigma Games og Z-man Games afholder Fastaval de regionale mesterskaber i Pandemic Survival

Hvad er Pandemic Survival?

Pandemic Survival er en turnering med i alt 6-12 hold, hvor du og en makker skal bevise at I er de bedste til Pandemic. Alle hold starter med samme udgangspunkt. Det vil sige at alle kortbunker, inficerede startbyer og roller er ens mellem ALLE hold. Vinderne er det hold, som først udvikler en vaccine til alle fire sygdomme (ligesom i det almindelig Pandemic), eller som er det sidste overlevende hold.

Hvad kan man vinde?

Vinderholdet af de regionale mesterskaber på  vinder 1 eksemplarer af Pandemic: The Cure & Experimental. Derudover får holdet adgang til de nordiske mesterskaber på Bastard Café i oktober. (transportomkostninger skal holdet selv stå for).

Vinder I de danske mesterskaber bliver I inviteret til verdensmesterskabet (datoen er ikke offentliggjort endnu). Her skal I dyste mod hold fra hele verden i Pandemic Survival. Flybilletter og hotelophold er naturligvis dækket.

Vinderne af verdensmesterskabet får muligheden for at bruge et ”airlift” kort. Det betyder I får en 7 dages rejse til en valgfri by på Pandemic-boardet. Inkluderet i rejsen er returbilletter fra nærmeste lufthavn til destinationsbyen, samt 100 $ om dagen til hoteludgifter og 100 $ om dagen til mad og drikke.

Betingelser:

Deltagerne skal være fyldt 18 år. Billetterne kan ikke leveres tilbage eller refunderes. Er jeres hold blevet forhindret i at deltage, har I mulighed for at give jeres pladser videre til et andet hold.

Tag fat i en af dine bedste spillevenner og deltag ved et af årets fedeste events på Fastaval!

Deltagerpris: 50 kr. som går ubeskåret til Børnecancerfonden