Fastaval Julefrokost 15. januar 2011
Fastaval byder velkommen til årets absolut mest unikke julearrangement. Uden sammenligning.
ALLE Fastavalinteresserede er velkomne – ikke kun vores dejlige arrangører – så har du brug for et skud Fastaval og kan ikke vente til påsken, så kig forbi og luk din indre pingvin ud for en aften.
Vi begynder festen med hygge og gøgl fra 15.00 til kl. 18.00 stykker. Programmet er endnu en DYB hemmelighed….men vi kan afsløre at det kommer… til at indeholde noget med pingviner!!!
Selve julefrokosten begynder kl. 19.00 hvor vi hopper til fadet og spiser den dejlige mad, vi har skabt til jer alle (jeps – du læste rigtigt. VI laver mad til JER).Fra kl. ca. 21.00 og frem åbnes festen for folk der ikke vil spise med og vi danser og hopper rundt til den lyse morgen…og lidt til.
Der vil være en billig bar, men det er også muligt at tage egne drikkevarer med.
PRIS: I omegnen af 100 kr (betaling på selve aftenen)
STED: Et sted i København. Vi arbejder stadig på at finde egnede lokaler (har et par i baghånden, men meld gerne ind hvis I lige har et hint til et godt og billigt sted)
TILMELDING – Sker på Facebook efter følgende formel:
– Klikker du i “DELTAGER”, så regner vi med at du kommer og spiser og vi laver mad til dig.
– Klikker du i “DELTAGER MÅSKE” så regner vi med at du ikke ved det endnu ELLER blot ønsker at komme forbi til fest efter kl. 21.00
Tilmeldingen er først bindende fra d. 1/1/11 kl. 11.11.11 (dvs. nytårsmorgen) – og vi skal nok sørge for at minde dig om dette igen før det er for sent, så du kan nå at melde fra hvis “noget kommer i vejen”
Sæt kryds i kalenderen allerede nu!



