To nye jobmuligheder til Fastaval.

Da vores dejlige ansvarlige for Fest og for Wear har fået andre nye opgaver, mangler vi nye folk på disse to poster. Det er to vigtige og centrale opgaver til Fastaval, ingen ansvarlige ingen fest eller tøj… det kan kun blive grimt. Så kom frisk og byd ind – du får indflydelse og rum til kreativ udfoldelse.

Traditionelt har den/de festansvarlige stået for rammerne omkring Ottoudelingerne, det har været gjort på mange spændende måder igennem tiden, så overvej om du kan byde ind med noget.

Wearansvarlig har stået for at bestille, udvikle, og styre fastawears sortiment og udlevering i samarbejde med Infoen, også her er der mulighed for at sætte sit personlige præg på fastavals måske mest traditionelle artifact: T-shirten.

Vil du være det ene eller andet, så kontakt General Bo Thomasen på general@fastaval.dk