GDS tjanser
Som udgangspunkt skal du melde dig til at tage mindst en GDS-tjans, og du har naturligvis mulighed for at ønske hvad du helst vil lave. Desværre er det dog ikke alle der kan få lov til at vaske op, så det er ikke sikkert at dit ønske kan efterkommes, men vi sørger naturligvis for at dine tjanser ikke kolliderer med de andre aktiviteter du bliver tilmeldt og vi tager naturligvis også hensyn til allergi overfor rengøringsmidler, frygt for at håndtere skarpe knive og hvad der ellers kunne være af faktorer, så længe du husker at fortælle os om dem når du tilmelder dig.
Hvis du slet ikke kan bestemme dig til hvilke af alle disse fantastiske GDS-aktiviteter du helst vil deltage i, eller du bare ved at du ikke vil gå glip af en øjebliks køkkensladder, så har vi endnu et fantastisk tilbud. Du kan blive Super-GDS. Så får du ikke bare en tjans, men deltager også i lodtrækningen om endnu flere tjanser, når vi pga fejlslagen planlægning opdager at vi mangler lige netop dig til at give en ekstra hånd med.
Melder du dig som spilleder eller deltager du allerede som arrangør (herunder forfatter) så ved vi godt at du nok allerede har rigeligt at lave. Du behøver derfor ikke tilmelde dig en GDS-tjans, men du må naturligvis gerne.
Tjanser
- Fest opsætning: Som navnet antyder så handler det om opsætning til den store banketfest. Opstilling af borde, stole og pynt.
- Fest-tjener (James): Deltag i det stilfulde James live. Høflig servering af dessert og drinks.
- Brandvagt: En tjans for dig der er over 18 og har mobiltelefonen med. Sørg for at der ikke udbryder brand i sovesalen. Det gør der som regel ikke, så det er muligvis en god ide at have en bog med.
- Kiosk: Opfyldning af varer, produktion af toasts og naturligvis kundepleje kan du få udvidet kendskab til i kiosken. En fantastisk måde at måde mennesker på.
- Madlavning: Brødføde de hungrende masser morgen og aften. Der er rigeligt med hyggelig køkkenstemning til alle.
- Madudlevering: Delagtiggør resten af Fastaval i de mirakler køkkenet har frembragt.
- Opvask: Den perfekte mulighed for køkkenhyggen, selv hvis du ikke er helt du med madlavning.
- Sandwich: Her produceres sandwich og kage efter alle kunstens regler. Kage!
- Café: Hjælp til i caféen med afrydning, opvask og naturligvis salg. Man behøver ikke kunne mixe drinks. Da der er en del oplærning forbundet med at stå i Caféen vil vi gerne have GDS’ere der vil tage flere vagter der.
- Bazar-GDS: Hurtig og nem tjans. Mest af alt slæbearbejde med opstilling of borde og den slags.
- Søndagsoprydning: Lukning og oprydning af lokaler om søndagen. En vigtig tjans



