Forside

Fastaval 2011 – synopsis deadline 1.september

Attention: open in a new window. PDFPrintE-mail

Last Updated on Wednesday, 04 August 2010 07:25 Written by Kristoffer Rudkjær Wednesday, 04 August 2010 07:23

Lad dig ikke narre af sommervarmen, det er tid til at tænke på rollespil igen! Sidste år modtog vi overvældende 60 synopser, og kunne tilbyde spillerne et fantastisk spændende og varieret felt. Fastaval håber at gentage og måske endda overgå succesen så: send os din/jeres idé i form af en synopsis og få muligheden for at bidrage til den store Århus cons 25 års jubilæum i påsken 2011.

Formalia

Synopserne skal sendes til de scenarieansvarlige Kristoffer Rudkjær og Klaus Meier Olsen på mailadressen: This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it senest onsdag den 1. september kl 23.59.

De færdige scenarier skal afleveres til de scenarieansvarlige senest den 15. februar 2011.

Synopsis og forfatterne bag

Det vi beder om er først og fremmest en præsentation af din ide. En synopsis er et kort skriv der forklare scenariets særtræk, hvorfor det er fedt og hvad spillerne vil få for en oplevelse ved at spille det. Du kan læse mere om formen i Mikkel Bækgaards fine beskrivelse fra 2005 her:

http://www.rpgforum.dk/mod-perl/rpgforum.pl?cmd=showarticle&id=8571

Derudover vil vi bede om følgende fakta:

Type synopsis: scenarie, novelle eller grind night (se nedenfor)
Antal spillere
Er der en eller flere spilledere
Hvor lang tid forventet spilletid
Navn, mail og tlf på alle deltagende forfattere*

Nye tiltag

Fastaval udvikler sig fra år til år, også på scenariesiden. Dette gælder både på indholdet i scenarierne, men også på set-uppet omkring scenerierne. Sidste år genindførte vi forfatterweekenden, tilbød forfatterne sparringspartnere og havde ekstra stor fokus på worshops. Disse succeser gentager vi i år, men vi introducere også nyt, og to af disse tiltag har betydning for synopserne.

Noveller

Gennemsnitslængden på scenarierne ligger i disse år på 3-5 timer. Dette giver en udfordring i forhold til bloksystemet på de fulde spildage, hvor der er ikke er plads til 3 hele scenarieblokke, og hvor 2 blokke giver lidt for meget spilløst tid. Sidste år forsøgte Fastaval sig med korte og lange spilblokke – det var ikke en ubetinget succes. I år løses dette problem ved indførelsen af en novelleblok torsdag, fredag og lørdag**.

Det betyder, at vi beder om synopser på noveller. En novelle er klassisk til 4 spiller eller 5 uden spilleder, men det vil vi ikke sætte noget krav om. Det er til gengæld et krav, at spillet kan afvikles på max 2 timer alt inklusivt. Noveller er med andre ord formen for den lidt mere begrænset scenarieidé, måske den lidt mere skæve vinkel, der giver godt spil i 1,5 time men ikke i 5, og endelig et lidt mere overkommeligt projekt f.eks. debutanter og til forfattere med småfolk eller store eksamener. Lad kreativiteten råde!

De senere år har der været en række novelleantologier. I år for novellerne så deres egen blok, og vi opfordre derfor folk til at tænke sig godt om i forhold til om evt. antologier absolut skal afvikles sammen eller kan spredes i den almindelige novelle blok.

Rettidigt afleveret noveller vil deltage på lige fod i ottokonkurrencen.

Grind night

Når klokken slår 12 fredag nat skal der være gys og gru! Her har vi nemlig lagt en helt særlig blok. Vi søger scenarier og noveller, til én afvikling på fuldt skrald. Blokken bliver fra 12-05 og vil tage form af event med stor fokus på stemning, hygge og rigeligt med kaffe.  Rent praktisk tilmelder spillerne sig blokken og bliver fordelt på spillene i ”midnatslogen”.

Blokken tilhører grindscenarierne. Tænk splatterfilm, late-night-B-tv-serier med monstre, mordere og mørke osv.. Det må gerne være horror, det må også gerne være sjovt eller meget seriøst. Det vigtigste er bare, at det har fokus på det uhyggelige.

Rettidigt afleveret grind night bidrag vil deltage på lige fod i ottokonkurrencen.

Udvælgelse

I år beder vi altså om tre typer af synopser: Det ”klassiske” scenarie – som er længere end en novelle og kan spilles i en almindelig 6 timers blok, noveller til 2 timers blokkene og grind scenarier/noveller til den særlig 5-timers-natteblok fredag. Visse ideer vil måske sprænge rammerne, og så kigger vi på det, men ovenstående er udgangspunktet.

Vi vil lige som sidste år forsøge at finde en rimelig sammenhæng mellem antal af scenarie og spilleblokke. Derfor vil der formentlig være behov for at vælge ud mellem de indsendte synopser. Udvælgelsen sker på baggrund af følgende tre parametre:

Spredning
Vi ønsker et bredt felt blandt scenarierne indenfor genre, systemer og spillertilgængelighed. Vi ønsker samtidig et bredt felt inden for forfatterne således at der både er nye, mellemgarvede og rutinerede forfattere i årets felt.

I år kan der være det særlige forhold, at forfatteren tænker i et scenarie til de almindelig spilblokke, men der er ikke plads, og vi ser til gengæld en god idé til en novelle eller et bidrag til grind night – eller omvendt. I det tilfælde vil vi tage kontakt til forfatteren og høre om vedkommende vil deltage under disse lidt ændrede forhold.

Endelig skal det bemærkes, at vi sidste år havde flere forfattere som indsendte mere end et bidrag. Dette giver en udfordring. Nu flere bidrag på vallen fra samme forfattere nu mindre plads er der til andre forfattere. Dette er med i vores overvejelser, når vi kigger på spredning, og I praksis vil det betyde, at der skal særlig gode ideer til for at en forfatter får flere bidrag med.

Ideens modenhed
Nu længere forfatteren er med sin idé, nu bedre er mulighederne for at komme med. En modnet idé giver nemlig større chance for, at der er et scenarie klar i februar.

Kvalitet
Vi ønsker det bedst mulige scenariefelt, for at give spillerne på Fastaval de bedste mulige oplevelser.

Svar og præsentation af feltet

Vi modtager scenarierne den 1. september og sender svar tilbage senest den 15. september og præsenterer feltet kort efter på Fastaval.dk.

Workshop

Endelig er der bare tilbage at flage for vores synopsis workshop tirsdag den 10. august fra 19 til 22.  Alle skal medbringe en udkast til deres synops til workshoppen.

Morten Greis har endnu engang været venlig nok til at udlåne sin andelsforenings kælderlokaler til workshoppen. Disse ligger på Molbechsvej 15-17 i Valby. Gå ind af porten mellem de to numre, følg bygningen til højre og gå ned i kælderen til fælleslokalet.

Hvis porten er lukket, så ring til Klaus på 21295089.

 

Med venlig hilsen

Klaus og Kristoffer

* Sidste år var der flere synopser, som havde anonyme forfattere. Det er muligt, at skrive under synonymer, men de scenarieansvarlig skal stadig bede om forfatterdata.

** Ja, det betyder også, at vi ikke skal spille fra kl. 9 af
*** Ideen er at spillerne kan nå et scenarie eller to noveller i blokken

 

Information om anden workshop for potentielle scenarieforfattere

Attention: open in a new window. PDFPrintE-mail

Written by Klaus Meier Friday, 16 July 2010 19:42

Tid og sted


Workshoppen finder sted tirsdag 20. juli fra 19 til 22.


Morten Greis har endnu engang været venlig nok til at udlåne sin andelsforenings kælderlokaler til workshoppen. Disse ligger på Molbechsvej 15-17 i Valby. Gå ind af porten mellem de to numre, følg bygningen til højre og gå ned i kælderen til fælleslokalet.


Hvis porten er lukket, så ring til Klaus på 21295089.


Program


Vi vil denne gang arbejde mere intenst med ideudvikling af jeres scenarieideer, for at I kan være så langt som muligt, når der skal afleveres synopser. Vi vil benytte forskellige konkrete metoder til ideudvikling, hvilket primært vil foregå i mindre grupper. Vi regner med, at der kun bliver tid til at udvikle på et scenarie pr. forfatter, så de der arbejder på flere forskellige ideer, skal have bestemt sig til, hvilken de gerne vil udvikle på til denne workshop.


Mange hilsner


Klaus Meier Olsen og Kristoffer Rudkjær, Scenarieansvarlige for Fastaval 2011

   

Information om første workshop for potentielle scenarieforfattere

Attention: open in a new window. PDFPrintE-mail

Last Updated on Sunday, 20 June 2010 20:05 Written by Klaus Meier Sunday, 20 June 2010 20:00

På tirsdag holder vi den første af tre workshops, der leder frem til afleveringen af synopser 1. september. Her følger den praktiske information i forbindelse med denne workshop.


Tid og sted


Workshoppen finder sted tirsdag 22. juni fra 19 til 22.


Morten Greis har været venlig nok til at udlåne sin andelsforenings kælderlokaler til workshoppen. Disse ligger på Molbæksvej 15-17 i Valby. Gå ind af porten mellem de to numre, følg bygningen til højre og gå ned i kælderen til fælleslokalet.


Program


Da vi ikke regner med, at I er særligt langt i forhold til udviklingen af jeres scenarier, vil vi starte blødt med denne workshop og fokusere på uformel diskussion af jeres ideer i mindre grupper. Formålet er at sætte gang i jeres skrive- og udviklingsproces, så vi har noget at arbejde videre med til de næste workshops.


For at alle kan nå at få deres ide diskuteret vil vi gerne bede alle om at forberede en cirka fem minutter lang præsentation af det scenarie I ønsker at diskutere.

 

Scenarier til Fastaval 2011

Attention: open in a new window. PDFPrintE-mail

Last Updated on Monday, 07 June 2010 11:47 Written by Klaus Meier Monday, 07 June 2010 10:47

Kære forhåbentligt kommende forfattere

Vi nævnte på banketten, at scenarieprocessen starter tidligere i år, både for at give jer mere tid til at arbejde med jeres ideer og give os mere tid til at give den bedst mulige sparring på både ideer, synopser og scenarier.

Det betyder, at vi allerede nu begynder at afholde workshops, hvor vi vil arbejde målrettet med alle de scenarieideer I har i jer her et par måneder efter Fastaval. Uanset om du er helt nybegynder eller har skrevet flere scenarier end Mikkel Bækgaard, så vil vi meget gerne se dig og høre om dine scenarieideer til disse workshops.

Workshopene skal udelukkende ses som et tilbud. Man kan sagtens indlevere synopse, selvom man ikke har deltaget i nogen workshops, samtidig med, at deltagelsen i en workshop på ingen måde betyder, at du skal indlevere en synopse. Workshopene bliver tilrettelagt på en sådan måde, at man godt kan deltage i en, selvom man ikke har været til de(n) foregående.

Målet med workshopene er at udvikle på ideer og give værktøjer til, hvordan disse ideer bedst kan præsenteres i en synopse. Efter synopserne til årets Fastaval er udvalgt vil der komme en række andre workshops, der fokuserer på udviklingen af scenariet.

Det skal i øvrigt understreges, at deltagelse i workshoppene ikke er en garanti for, at et scenarie bliver medtaget til Fastaval. Vi udvælger udelukkende på baggrund af kvaliteten af de synopser vi får tilsendt, men vi regner naturligvis med, at deltagelse i workshoppene giver gode værktøjer til både at få en mere komplet ide og til at præsentere den bedst muligt i en synopse.

Rent praktisk kommer workshopene til at foregå tre hverdagsaftener hen over sommeren (se nedenstående program). De kommer alle sammen til at ligge i Københavnsområdet.

Program for scenarieprocessen til Fastaval 2011

22. Juni: Præsentation af ideer og uformel diskussion i mindre grupper.

20. Juli: Ideudvikling gennem diverse øvelser

10. August: Workshop om at skrive synopse

1. September: Deadline for aflevering af synopser

Hvis du ønsker at deltage i en workshop, kan du tilmelde dig ved at skrive til This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it . Så vender vi tilbage med mere præcise oplysninger om tid og sted. Disse oplysninger vil også være at finde på rpgforum.dk og fastaval.dk en uge før en workshop bliver afholdt.

Med venlig hilsen

Klaus Meier Olsen og Kristoffer Rudkjær, scenarieansvarlige Fastaval 2011

   

Page 1 of 15