Kan du noget fedt?
Fastaval er naturligvis først og fremmest rollespil, men det er også så meget mere end det, hvis der ikke var en bar, en café, nogle brætspil osv., amen så ville mange os føle at der manglede noget.
Dermed ikke sagt at vi har det hele! Det kan nemt være at vi mangler noget vi ikke har endnu. Da der er tidspunkter hvor folk ikke lige har noget at lave og bare hænger ud, vil vi gerne give dem flere tilbud at vælge imellem for enten at blive underholdt eller selv at underholde.
Det er her DU kommer ind i billedet, er du verdens bedste tegner og vil gerne lære andre at tegne elvere, rumskib eller noget helt andet, er du Danmarksmester i ballondyr og tænker at det ville være det bedste at vise frem på Fastaval, eller mener du bare at danseniveauet i baren er alt for lavt og vil derfor gerne lave en danse-workshop? Jamen så råb op!
Send en mail til fastaval@hornpedersen.dk og fortæl hvad du kan og godt kunne tænke dig at lave og så finder vi ud af noget. Om det tager 30 minutter eller 3 timer er ikke det vigtige, det vigtige er at vi får skabt en con fyldt med live og kreative indslag, og jeres viden om hvad I kan og vil er langt større end min.
Mvh. Martin Horn Pedersen
Workshop-(og andet)-ansvarlig på Fastaval 2011



