Svøm dig lækker inden Ottofesten
Svøm dig lækker til Ottofesten er et extended cut af Svømme-live. Nu med 60 hektoliter vand aldrig set før.
I 2 en halv time har du mulighed for at alt det samme som i Svømme-live, bare i 60 minutter mere.
Og alt gøgl der ikke blev plads til i originalen, finder måske plads i denne skelsættende udgave af Svømme-live, som feks. det første Fastavalianske Mesterskab i Solo synkronsvømning (der er højtalere, så de skal bruges).
Det er også en udmærket lejlighed lige til at få pudset manken inden det for alvor går løs til Ottofesten.
Og så kan man også svømme.
Alt dette kan blive dit for kun 20 kr. Bemærk at selvom tiden er næsten fordoblet, så er prisen der ikke pillet ved. Det er der sker når Otto finder et godt scoop: Det kommer jer til gode!
Der er adgang til svømmehallen søndag fra kl. 16.00 – 18.30. Sidste pingvin skal være ude af omklædningsrummet kl. 18.30.



