The Fastaval Re-Allocation Project
Giv noget væk – modtag intet igen!
Kender du ikke det der med at have en masse bræt- og rollespil stående på din hylde? Du får dem jo egentlig ikke rigtigt spillet, enten var det aldrig helt et spil du kunne lide, eller også så har du bare fundet andre spil at kaste din glæde på efterhånden.
Du kunne selvfølgelig sætte dem til salg på dba.dk, men det er så besværligt, og at smide et spil ud er jo absolut tabu.
Frygt ikke – løsningen er på Fastaval. Giv det væk – modtag intet igen…udover selvfølgelig
1) at gøre et andet menneske helt utroligt glad – ja, selv spil du måske selv synes er crap, kan være en anden persons yndlingsspil
2) at se dit spil LEVE igen, istedet for at stå og samle støv på din hylde og egentlig bare være i vejen for nye eventyr; taking up space.
”The Fastaval Re-Allocation Project” er funderet i en tankegang om at spil dør hvis de får lov til bare at ligge i deres kasser, eller på hylden med urørte sider uden æselører. Sæt dit spil fri, ryd op i dine eventyr, og lad andre udleve dem. Det er ren win-win.
Ok, jeg er fanget – det er jo en gal idé, men jeg vil være med. Hvordan gør jeg?
Tag det du gerne vil donere væk med på Fastaval 2012. Brætspil, rollespil eller andet nørderi (nej, ikke møbler, stavblendere og andet mærkværdigt…kun nørderi, tak). Indlever det I Informationen og få et lille klistermærke i spillet (se billede). Skriv dit navn på dette – kys spillet farvel og ønsk det held og lykke på rejsen.
Hvad får jeg så for det?
Absolut ingenting.
…og så alligevel; glæden ved at se gamle eventyr leve igen er ubeskrivelig for nogle, andre er bare glad for at få hyldeplads igen. Det er individuelt. Men helt konkret får du intet fysisk/services/løfter igen – overhovedet. Det er IKKE en noget-for-noget deal.
Hvem får spillene?
Alle spil bliver samlet i Informationen på Fastaval 2012 og delt ud lørdag d. 7. april kl. 19 i Fællesområdet. Uddelingen foregår ved at der trækkes lod blandt de tilstedeværendes deltagernumre (spillene fordeles jævnt – det er intet lotteri – vi prøver at få nok til alle). Alle kan være med, fattig, rig, spil-donor eller ej.
Er der ellers andet jeg bør vide?
Ja. Hvis du modtager et spil så må du ALDRIG sælge det videre for penge. Du må gerne give det væk (hvis det ikke lige var noget for dig eller hvis du vil glæde andre) eller udlodde det i en turnering (så længe turneringen ikke er ALT for alvorlig)
Spred glæden!
Hvad er historien bag (lang tekst)?
Omend at det at give ting væk og så spontant opdage glæden ved just dette, på ingen måde er original, så har lige præcis dette initiativ sine rødder i en uselvisk handling fra en enkelt navngiven person, der helt uforvarende kom til at danne grobund for en kædereaktion af crazyness; Ulrik Lehrskov-Schmidt skulle i foråret 2011 rejse til det store udland på mere eller mindre permanent basis og begyndte derfor at gøre sit bo op. Hvad skulle gemmes, hvad skulle sælges/gives væk og hvad skulle smides ud? På hylderne stod intet mindre end en 30-40 brætspil – mange spritnye og nogle endda helt uspillede. Istedet for at sætte det til salg, så valgte Ulrik at donere hele stakken til Bastard Caféen (en fællesskab af løst-forbunde brætspilsnørder og freaks i København). Dette ville jo måske have været helt fint, hvis det ikke var fordi at Bastard Caféen allerede havde uendeligt mange spil i samlingen – ALT for mange til at de kunne nå at spille alle på jævnlig basis, hvorved de stod ved skillevejen ”skal vi kalde os gamers – eller collectors”? Så det blev besluttet at give spillene videre i en fjollet turnering – åben for alle – sammen med andre spil ”man da også lige havde liggende”, for både Bastard Caféen og mange af de deltagende bød ind. Og så kom åbenbaringen og dominobrikkerne begyndte at falde: ALLE har spil stående de af den ene eller anden grund ikke spiller, og de er dybest set lidt træt af det, men kan ikke smide dem ud (tabu) og gider ikke sælge et fede spil de har gode minder med for en skide 50’er på Den Blå Avis. Det er jo drømme og eventyr – det er sgu mere værd en 50 kroner. At give det væk til en person der absolut ikke lige havde tænkt at skulle få et spil – helt frit – er langt mere værd. Det er simpelt, det fungererer, det virker…hello ”gift economy”. ‘Re-Allokation aftener’ er senere blevet en tilbagevendende begivenhed i Bastard Caféen og er også opstået andre steder. Nu indtager idéen Fastaval og du kan være med til at sprede glæden ved at sende eventyr videre. Så tag dine gamle eller nye spil med, og giv dem væk





