Tilmeldingen til Fastaval 2011 lukker i denne uge
Fredag d. 1. april kl. 23.59 lukker tilmeldingen til dette års Fastaval
Hvis du gerne vil opleve Fastaval 2011, så er det nu at du skal tilmelde dig. På fredag – lige før midnat – lukker tilmeldingen nemlig. Så hvis du gerne vil opleve jubilæumsåret med al dens pomp, pragt og hvad der ser ud til at blive VOLDSOMT fede spiloplevelser (hvis man kigger på de scenarier der er blevet sendt ind til os), så gå fluks til tilmeldingen.
Allerede dagen efter går vi igang med at lægge det store puslespil med at finde spilledere, sætte hold, bestille mad osv., og det skal gøres i god tid for at det bliver godt, hvorfor at det er bydende nødvendigt at tilmeldingen lukker et par uger før påsken
Jamen, jeg ved stadig ikke om jeg kan komme, snøft…
Hvis du er i den uheldige situation, at du simpelthen ikke endnu ved om du kan komme, så er alt håb ikke ude. Du kan ALTID dukke op på Fastaval og købe både adgang til en enkelt dag, eller hele ugen – samt måske endda soveplads (hvis vi stadig har ledige pladser i sovesalene). Du har også gode chancer for at komme til at spille noget, da du før hver spilblok blot kan stille dig op i reservekøen og så springe til hvis der bliver nogle pladser frie – men vi kan selvfølgelig ikke garantere noget.
Derudover er du selvfølgelig også velkommen til (når du har købt dit adgangsarmbånd) at låne et spil brætspil i Brætspilscaféen eller hygge i Caféen eller Baren.
Men hvis du have den store pakke (med rollespil du selv vælger, mad, merchandise, garanteret soveplads etc.) og ikke behøve at tænke på noget….så skal du tilmelde dig senest nu på fredag.



