I år har Fastaval 25 års jubilæum, og det skal markeres med en flot jubilæumsbog, der viser, hvad der har skabt Fastaval, og hvordan vi kan bruge vores erfaringer til at udvikle Fastaval de næste 25 år.Bogens indhold kommer til at centrere sig om tre hovedemner: Arrangørarbejdet, Fastaval som deltager og scenariekulturen. Artiklerne i bogen bliver meget afvekslende fra baggrundsartikler, over klassiske interviews til spilrapporter, fakta, tidslinjer og meget andet.

Produktion
Lars Andresen er redaktør på bogen. Han er ved at samle en egentlig redaktion på tre-fire personer, der skal stå for kontakt til skribenter og redigering af indhold. Til produktion af bogen søger Fastaval både input, skribenter og fotos fra tidligere Fastaval’er.

Input
Har du ideer til jubilæumsbogen, vil vi meget gerne høre dem.

Billeder
Ligger du inde med billeder fra Fastaval – især fra de tidlige år – vil vi meget gerne have adgang til dem. Selvfølgelig helst som scannede filer, men Fastaval kan også selv står for indscanning. Hvis du har nogle billeder, som du gerne vil dele med os andre, så skriv til fastavalbog@gmail.com

Skribenter
Har du lyst til at skrive artikler til bogen, kan du tage kontakte til Lars Andresen på fastavalbog@gmail.com. Det er muligt at være skribent til bogen på forskellige niveauer i og med, at der er mange forskellige artikeltyper. Derudover har vi også brug for nogen, der kan finde ud at at lave research i emner, der strækker sig længere tilbage end internettet – altså god, gammeldags fysisk resarch.

Redaktionsmedlem
Kunne du tænke dig at være med i redaktionen, kan du skrive direkte til Lars på lars.andresen@gmail.com. Arbejdet som redaktør kommer primært til at bestå af idéudvikling og kontakt til skribenter.

Tidsplan
November, december, januar: Produktion af artikler, indhentning af fotos etc.
Februar: Redigering
Marts: Layout

Kontakt
Projektet har adressen fastavalbog@gmail.com
Du kan også kontakte bogens redaktør Lars Andresen direkte på lars.andresen@gmail.com.

Læs mere
Du kan læse mere om bogen og hvilke ideer, der indtil videre er på banen på: www.larskaos.squarespace.com.