Verdens ende
Tre mennesker vågner og ved, at verden snart ender. Der er intet at gøre. De tager afsked med alt, hvad de hidtil har kendt og drager ud på en rejse. Undervejs møder de andre, som giver dem mulighed for, at skabe sig selv på ny, tage nye navne. Rejsen ender ved bjerget. Og verden går under.
Jeg er drengen der mistede sin far.
Han sad ved telefonen og ventede på, at hans far skulle ringe. Han var bange for, at far ikke elskede ham mere. Han legede med tanken om selv at ringe til ham. Han gjorde intet. Så intet skete. Livet gik videre…
Jeg er den forladte kvinde med barnet.
Hun havde lyst til at råbe af ham. Men hun vendte bare om og gik sin vej. Pludselig var hun alene og anede ikke, hvad hun skulle stille op med barnet. Afskåret fra verden. Livet gik videre…
Jeg er den gamle mand, som ingen længere lytter til.
Han græd over hende. Han råbte, da han stod alene ved kisten. Han var stille, da han blev anbragt på alderdomshjemmet. Han havde ikke flere kræfter. Livet gik videre…
Indtil en morgen hvor de vågner og ved det. Om under to døgn vil verden gå under.
En langsom, drømmende og symbolsk fortælling om tre mennesker som prøver at finde sig selv, på grænsen til verdens ende.
Scenariet er i tre akter. 1. akt er afskeden med det kendte og her beskriver spillerne i små scener, hvordan hver af deres karakterer lægger deres gamle liv bag sig. 2. akt er rejsen mod bjerget. Her er scenerne fastsat på forhånd, mens spillerne kan lege med rollernes identitet. 3. akt foregår på bjerget. Her smelter virkelighed og drømme sammen, mens verden langsomt ender.
Scenariet gør stor brug af musik og fortælleøvelser til at sætte stemning.
Varighed: 4-5 timer
Spillerantal: 3
Antal spilledere: 1
Genre: Poetisk dannelsesrejse
Spillertype: Spillerne skal have mod på et spil, der kører i langsomt tempo og som dvæler ved de små situationer. De skal kunne lide, at fordybe sig i rollernes indre liv og beskrive rollernes tanker og handlinger i detaljer.
Spilledertype: Spillederens rolle skifter undervejs, men det primære er, at holde spillerne indenfor det rigtige univers og formidle den rigtige stemning. Derudover skal han kunne give spillerne plads og samtidig give dem den nødvendige hjælp og støtte.
Om forfatteren:
Nina har en bachelor i teater og dans. Inspirationen til dette scenarie har hun fået dels fra filmen “Melancholia” og dels fra en drøm. Hvis hun skulle beskrive sig selv med tre ord, ville et af dem være “eskapist”.
