Foromtale

Hvis du skulle overtage verden, hvem ville du så helst have på din side? Dinosaurus-pirater, zombie-troldmænd, eller ninja-aliens?  
Smash Up er et hurtigt og sjovt kortspil, hvor du som spiller vælger to seje typer væsener, f.eks. pirater og robotter, og blander dem sammen til én samlet styrke. Med de særlige kort, kun du har på hånden, kæmper du mod de andre spilleres styrker, mens du prøver at samle point nok til at sikre sejren, og hvem er ikke frisk på et spil, hvor ninja-pirater kæmper mod zombie-robotter? 
Hvis du kan lide spil som King of Tokyo, er Smash Up lige noget for dig!
Bemærk: Spillet er på engelsk, og kortene har typisk 1-3 sætninger, der forklarer, hvad de kan. Det er en fordel at kunne læse og forstå kortene selv. Spillederen hjælper selvfølgelig med reglerne.

  • Kontrollér områder

  • Bekæmp de andre grupper

  • Styr dine egne væsner

Spilleder: Anne Vinther Ratzer