af Jeppe Norsker og Jakob Bang

sunshine_logo_da

Med rystende hænder og tårer i øjnene åbner du den forseglede papkasse. Dag 8, står der på den. ”Hvis du ikke hører fra mig hver uge, er jeg i problemer.” Din søster afslørede ikke, hvad hendes mission gik ud på, men angsten i hendes blik var ikke til at tage fejl af. Det var noget særligt denne gang. Tag på en desperat redningsmission i rollen som Sigrid, der har mistet kontakten til sin søster.

Foromtale

  • Tid: 90 minutter pr. akt.
  • Spillere: 1 – 5
  • Sprog: Dansk / English

Militæret har afskåret øen Bornholm fra resten af verden under mystiske omstændigheder. Du spiller hovedpersonen, Sigrid, som modtager en kryptisk besked fra sin søster, der trygler om hjælp. Hun forsker i biologiske kampstoffer, og du rejser alene til Bornholm i håbet om at redde hende, før det er for sent. Hvad du finder på øen viser sig at være langt mere forfærdeligt, end du havde frygtet.

Solskinsøen er en ny og selvstændig trilogi i 50 Clues serien. Det kræver ingen forberedelse at kaste sig ud i gådespillene. Når du har set 5 minutters video, er du klar til at begynde. Historien udfolder sig gennem tre episoder, som hver tager cirka 90 minutter at gennemføre.

Hvad er et 50 Clues spil?
50 Clues er gådespil, som du og dine venner løser sammen. Et slags “Escape room adventure in a box”. Spillene består af illustrerede kort og en tilhørende webapp.

Se en video om hvordan man spiller her: https://vimeo.com/407358672

Om designerne

Jeppe Norsker er professionel spildesigner og -udgiver og har deltaget i Fastaval det meste af sit liv. Efter en årrække med design af læringsspil, skiftede Jeppe fokus til udvikling af underholdningsspil med blandt andet Match Madness, Bermuda Pirates og senere 50 Clues serien.

Jakob Bang er bachelor i spildesign fra Det Kongelige Akademi og elsker at skrive historier. Det perfekte match til udvikling af nye 50 Clues oplevelser.