Beasty Pageant er et kortspil om at kombinere dele af forskellige væsner sammen for at skabe Bæster, som er kombinationer af to kort med unikke evner og scorer. Spillet er delt op i to faser der leder ind i hinanden igen og igen i løbet af et spil.
I ‘Købs-Fasen’ får hver spiller på tur muligheden for at købe en ny monster del, og derefter for at kombinere sine dele sammen til et nyt Bæst.
I ‘Konkurrence-Fasen’ finder man frem til alle Bæsternes score, for derefter at finde spilleren med den højeste score. Vinderen putter medaljer på sine monster-dele, og taberne får nogle flere videns-point, der kan bruges til at købe nye kort.
To faktorer tilføjer dybde til den simple cyklus. Først, så kan et Bæsts evner jo have indflydelse på spillet nårsomhelst og hvorsomhelst. Hvis man har bygget noget godt kan det have altafgørende effekter på både dine og modstandernes kort.
Den anden faktor er at hver kort kun kan have en eneste medalje, hvor man behøver 4-6 (baseret på mængde spillere) for rent faktisk at vinde spillet- man kan ikke vinde uden at innovere.
Evnerne er helt klar der hvor spillet bliver mest gal-videnskabs-agtigt. Det vil ofte give mening at sætte sig selv op til at tabe bare for at aktivere en god evne. En god spiller ved hvornår det giver bedst mening at gå all out på en evne eller en score, og hvornår det giver mere mening at holde sig tilbage.
Hardcore hobbyister finder måske den miniature engine-builder mekanik interessant, hvor de skal analysere deres vej igennem komplekse situationer og kombinationer, alt imens mere casual spillere måske nyder tematikkerne og kunsten mere.