Designerbrætspil 20192018-12-11T14:16:48+00:00

Designerbrætspil på Fastaval 2019

Her finder du foromtalerne for årests brætspil på Fastaval.

Arena Mechs af Peter Just Jensen

Byg kamprobotter, programmer dem og smadr de andres robotter i arenaen. Robotternes programmer kan ændres undervejs, så kampen bliver dynamisk og spændende.

Automata af Andreas Frisch

Byg steampunkrobotter med terninger, som giver adgang til handlinger: Jo flere øjne, des større effekt, men jo færre øjne, des hurtigere bliver den aktiveret.

Behemoth af Morten Brøsted

Ved hjælp af magiske ritualer kan spillerne øge deres magt og indflydelse, men de styrker samtidig den keltiske naturånd Behemoth, der hærger landet, og risikerer at de andre spillere ikke vil stemme på dem, når landet er reddet og en ny konge skal findes.

Bodensee Tourismus af Andreas Esbech

Byg turistattraktioner og lok turister til – eller endnu bedre, få konkurrenterne til at lokke turister hen til dine attraktioner – så du kan tømme deres lommer og få indflydelse på, hvad der skal give point til sidst i spillet.

Checkpoint Rally af Jesper Kjær

Et racerbilspil, hvor du bygger banen under spillet. Jo mindre tid, du bruger, jo flere tiles kan du lægge og jo hurtigere når du alle dine checkpoints.

Cumulus af Johannes Følsgaard

Cumulus er oplevelsen af at ligge sammen en sommerdag i græsset og se skyerne på himlen skabe former, mens vi gætter på, hvad de andre ser i skyerne.

Exoplanet Colony af Juan Pablo Vargas Seguel

Strandet på en fremmed planet må I bruge jeres særlige evner til at skabe en base tilpasset planetens atmosfære og meteorologiske forhold, før jeres medbragte ressourcer løber tør.

Fog of Love: Midlife Crisis af Jacob Jaskov

Når midtlivskrisen rammer, må man spørge sig selv, hvem man egentlig er og hvad man i virkeligheden vil. Og nogle gange bliver man selv overrasket over svaret. Især, når man har flere indre stemmer med modstridende mål.

Mice & Dragons af Romain Caterdjian

Dragerne på plejehjemmet fordriver tiden med at fange mus. Bøj din drages hals og styr den igennem labyrinten efter musene, men pas på du ikke vælter indgangen!

Mudita af Mads Fløe og Allan Kirkeby

Dice worker-placement eurogame, hvor terningerne skal kombineres i par for at samle ressourcer, handle og udbygge markedet med nye stande, som giver nye muligheder, synergier og strategier.

Parasite af Uffe Thorsen

Et sted i rummet støder en uformelig rum-parasit ind i en højteknologisk rumstation. Parasitten er sulten, kold og bange, mens stationen kæmper for fortsat at fungere trods angrebet. Et asymmetrisk kortspil for to spillere.

Party Survival af Niklas Høøk

Når man er strandet på en øde ø, gælder det om at arbejde sammen og dele ressourcerne komme først til de vigtige ressourcer og lokke de andre til at gå hen til slangerne!

Scion af Ryan Rohde Hougaard

Et marry’n’write spil for 2 til 20 spillere. Du styrer en adelsfamilie og skal i hver generation finde den bedste arving og ægtepagt, så familiens position styrkes i kirken, det politiske liv og kulturen, eller igennem ejendomme, almisser og rejser.

Soup Orleans af Peter Møller

Et bluffspil om stjernekokke i New Orleans, hvor et bluff kan ligge og simre hele spillet, før det bliver afsløret.

The Machine af Kasper Lapp

En spiller er lederen og resten fabriksarbejderne, der skal bygge maskinen, der skal erstatte alle arbejderne på nær én. Vil du fedte dig ind hos lederen eller forsøge at trække tiden, så maskinen ikke bliver færdig til tiden?

The Planets are Revolting! Af Matthew Nadelhaft

Galaksens tyran straffer den planet, der giver ham mindst hver runde. Du må balancere mellem at betale nok til at det går ud over en af de andre og at gemme nok ressourcer til at bygge dit supervåben, så du kan overvinde tyranen og blive galaksens helt.

The Two Princes af Martin B Enghoff

I The Two Princes fortæller I sammen historien om de to engelske tronarvinger, der forsvandt sporløst fra Tower of London før deres kroning.

Whirling Alchemy af Erik Andersson Sundén

Det er stressende at være alkymist! Du får hele tiden nye ingredienser ind på dit arbejdsbord og skal transformere dem alle, så dit arbejdsbord er tomt og ryddeligt. Eller sende så mange ingredienser videre til naboen, at han drukner i dem.

Årets brætspilsjury på Fastaval 2019

Overdommer

Øvrige jurymedlemmer: