På slagmarkerne i Romerrigets yderste provins er kampene både grusomme og episke. I deres blodige march mod den glorværdige død finder de romerske soldater styrke i minderne om hjemmet.

Antal spillere og spilledere 4 spillere + 1 spilleder

Tid 1-2 timer

Sprog Dansk

Aldersgrænse 15+ 

Læsemængde 1 sides rolleoplæg 

  • Tragedie

  • Terninger

  • Følelser

Foromtale

De rædselsfulde dødsskrig fyldte luften på slagmarken. Regnen haglede ned fra en kulsort himmel. Den unge kelter faldt til jorden. Marcus hævede sit sværd. Men han tøvede… Knægten var ikke meget ældre end Marcus’ egen søn. Hvordan kunne han som far tage livet af en dreng som lige så godt kunne have været hans egen. Drengens øjne lyste af frygt, mens han desperat strakte sig efter sit tabte våben. Marcus gav nådestødet.

Emotions of War er et tragedie novelle scenarie om de følelser som soldaterne står med i kampens hede. Spillestilen er action i krigsscenerne, blandet med en melankolsk tragisk stemning. Når det i de grufulde kampe ser mest håbløst ud, kan karaktererne vælge at ofre et af deres minder og de værdier der er knyttet til det for at hjælpe sig selv eller en af kammeraterne til at overleve lidt endnu. Hvilke værdier står en soldat fast ved selvom det koster dem livet? 

Om forfatteren

Kenneth Christian Niemann har været en hyppig deltager på Fastaval siden 2004 og har nu endelig besluttet af tage forfatterspringet til sin debut på Fastaval 2020. Han elsker dybt, stemningsfyldt rollespil blandet med godt samspil mellem spillerne.