I en verden hvor Achilleus går til spejder og hvor Hydra bor langt fra storbyens larm, drager en lille patrulje fra Det Attiske Spejderkorps ud for at deltage i det store stævne.

Antal spillere og spilledere 5/1

Tid ca. 4 timer

Sprog ?

Aldersgrænse Ingen

Læsemængde Nødvendigt: ca. 1½-2 sider. Der vil være mulighed for at læse mere, hvis du har tid, men det er ikke et krav.

Online Ja

  • Coming of Age

  • Græsk mytologi

  • Saturday morning cartoon

Foromtale

Anført af patruljeleder Akilles drager fem spejdere fra Det Attiske Spejderkorps af sted til det ypperste spejderstævne: Olympus Jamboree! De har ét mål: de vil vise at de er de bedste af alle spejderne, og dermed vinde retten til at tænde det store bål, der markerer afslutningen på lejren!

Men vejen dertil bliver ikke let. Fra det Illiske Spejderkorps deltager nemlig en patrulje, der er irriterende perfekte. Samtidig har Olympens guder besluttet sig for at blande sig i løjerne, og de kan få selv den bedste plan til at løbe af sporet.

Olympus Jamboree er en historie om teenagere, der prøver at tage kontrol over deres liv og bevise deres værd. Det er også et også et scenarie om at være sin egen værste fjende. Scenariet er bygget op med et relativt fast plot, men med stor frihed til at forme karaktererne. Undervejs vil der både være scener med episk action, og med tåkrummende teenagedrama.

Spillertype:

Du kan lide at være med til at guide fortællingen, og at bringe din (og din medspillers) karakter i fedtefadet. Du kan lide at spille hårdt optrukne karakterer, og finde nuancerne undervejs.

Spilledertype:

Som spilleder kan du lide at (over)spille bipersoner for fuld musik, og du tør deklamere heroisk poesi i jambisk pentameter. Du kan sætte en scene, så spillerne stiller skarpt på den interessante konflikt. Og så ved du hvornår du skal hjælpe spillerne, og hvornår du skal holde dig tilbage og lade spillerne køre den hjem.

T