Kom og se radio!

Fastavals bedste rolle- og brætspilspodcasts optager live i Oasen – og vi vil gerne have dig med som publikum! Alle er velkomne, med eller uden tilmelding. Emnet og formatet afgør vi op imod Fastaval så vi kan være så aktuelle som muligt – hold øje med Fastavals Facebookside og vores respektive sider, så slår vi nyheder op der!

Uanset emnet gør vi vores bedste for at være interessante, relevante og underholdende – og så vil vi gerne prøve at inddrage jer, vores publikum. Så kom og vær med!

11.30 Papstinenser
12.45 Fjerde Spiller Søges
14.00 Lænestolsrollespil
15.15 Orker og Elvere
16.30 Larping out Loud

Papstinenser er Danmarks mest Fastavalvandte podcast om moderne bræt- og kortspil. Under kyndig ledelse af Kristian Bach Pedersen vender brætspilseksperterne Peter Brichs og Morten Greis Pedersen alt hvad der rører sig inden for bræspilsverdenen. Papstinenser har tidligere optaget på Fastaval – i år kan du for første gang opleve dem live!

Fjerde Spiller Søges er en ny podcast og hjemmeside mest om brætspil, men også rollespil og visse computerspil. Værterne er brødrene Jakob og Jonas Rønn Bohnsen,  og kælderkommandant Henrik Dithmer. Vi er mest kendt for at kalde alle spil abstrakte, at vi ikke er kæmpe fans af Azul og vores hjemmesides fokus på krigsspil.

Lænestolsrollespil handler om at gå i dybden med bordrollespil, og især med rollespilstekster – grundbøger, scenarier, settings, supplementer – vi har en bred smag. Værterne er de Fastaval-kendte Morten Greis, Nis Haller Baggesen, Oliver Nøglebæk og Elias Helfer.

Orker og Elvere er et nyt podcast om rollespil. Værterne er Morten Pedersen og sidste års General, Charles Bo Nielsen, som sammen vender de vigtigste begreber inden for rollespilsteori, især når det handler om Larp.

Larping out Loud er, som navnet antyder, en podcast der kommer langt omkring inden for emnet larp – dvs. liverollespil alle dets facetter. Katrine Wind er sammen med Fastaval-bunkermedlem Kathrine Abel værter, og dette afsnit bliver ét af de første i deres spritnye podcast.