En ondskabsfuld lærer der ønsker at alle eleverne dumper.
En klasse fuld af elever, der snyder og lyver for at bestå eksamen alligevel.
Dette er … Pop Quiz!

  • Varighed: 10-15 min

  • Antal spillere6-10

  • Sprog: Regler på Engelsk, men spillet er sproguafhængigt

  • Digital platform: ZOOM (video møde). Spilsessions køres som udgangspunkt her.

Foromtale

Pop Quiz er et social deduction / festspil med skoletema. De fleste spillere er elever i en klasse, og én spiller tager rollen som læreren. I hver runde af spillet stiller læreren et spørgsmål til en elev (svaret er endten ”sandt” eller ”falsk”). Hver elev kender svaret på nogle spørgsmål, men sjældent lige det spørgsmål de bliver stillet. Men nogen i klassen kender svaret … og under spillets opstart har eleverne aftalt et sæt håndsignaler de kan bruge til at kommunikerer med hinanden. Den elev der får stillet et spørgsmål, kigger rundt på de andre elever for at se hvem der sender et signal med svar på spørgsmålet (sandt eller falsk). Samtidig forsøger de elever som ikke kender svaret at forvirre og distrahere læreren, ved at sende fup-håndsignaler, således at denne ikke let kan gennemskue hvilke signaler er ægte og hvilke er falske.

Hvis læreren tror at han/hun har gennemskuet hvem der giver det ægte håndsignal, kan læreren beskylde en elev for snyd. Hvis den tiltalte elev svaret på det aktuelle spørgsmål, får elevholdet flere af deres spørgsmål markeret som fejl/forkerte; dog kan en falsk beskyldning fra læreren omgøre nogle forkerte svar tilbage til de rigtige i slutningen af spillet.

Læreren er dog ikke helt alene. Der er også en duks, som sidder sammen med elevern, men i hemmelighed er på lærerens side. Duksen kan “ved et uheld” give et vildledende signal, besvare et spørgsmål forkert eller give læreren et tip om hvem der snyder. Eleverne kan vinde ved at besvare nok spørgsmål korrekt eller ved korrekt at identificere lærerens duks i slutningen af spillet; Ellers vinder læreren og duksen samlet.

Spillet er designet som sproguafhængigt: selv om kommunikation er en central del af Pop Quiz, kan det faktisk spilles af hørehæmmede eller døve, og kan også spilles af en gruppe spillere, der ikke deler samme sprog (så længe spillerne alle kender reglerne).

Om designeren

Ian Schreiber har lavet spil professionelt siden år 2000. Først som gameplay-programmør og derefter som spildesigner. Han har arbejdet med adskillige udgivne computerspil, er medforfatter til to bøger om spildesign og medstifter af Global Game Jam. Han underviser i øjeblikket i spildesign ved Rochester Institute of Technology i Rochester, New York.