Den græske filosof, Aristoteles, adskilte aktiviteter i to. Dem der bar et indre formål, og dem der havde et formål, som lå uden for aktiviteten. Hvad sker der, når man roder dem sammen?
Da Jonas Begtrup-Hansen blev interviewet på Fastaval i 2019, foregik det ude bagved på en græsplæne og der var HELTELIV stadig under udvikling. Nu er det realiseret, har mødt Danmark og står dagligt mål med de udfordringer, det var designet til at håndtere. Denne gang foregår interviewet på scenen og vi spørger ind til, hvad der sker, når man giver rollespil et ydre formål og når rollespilsdrømme bliver til virkelighed?
Det skal der nok komme en spændende samtale ud af, med både interviewer og med publikum. Aktiviteten er på dansk men med live oversættelse til engelsk.
Krav til deltagere: Ingen
Minimum 1 deltager
Maximum 100 deltagere
Tidspunkter: Fredag kl. 16:30-17:30
Hvor: Oasen
Pris: Gratis
Sprog: Dansk og engelsk