Bunkeren 2020 er nu kommet frem til en løsning i forhold til premierescenarierne og designbrætspil indsendt til årets Corona-aflyste Fastaval. Beslutning er taget i samarbejde med nuværende og kommende brætspils- og scenarieansvarlige, de nuværende og kommende overdommere.

Scenarierne og brætspillene bedømmes i år (2020) af det nuværende dommerhold. Der kan dog ske udskiftninger blandt dommerne, som følge af den ændrede tidsplan. Ottoerne uddeles i 2020, med undtagelse af Deltagernes Pris hos rollespillene (se nedenfor), baseret på det afleverede materiale alene. Der indhentes ikke spiller-oplevelser forud. Uddelingen afhænger naturligt af situationen i verden og hvornår det er sikkert for dommere at samles for at teste brætspil, snakke og votere. Når myndighederne giver grønt lys, finder dommere og Fastaval et tidspunkt og et format som fungerer.

Alle scenarier og designbrætspil fra 2020 modtager, hvis ønsket, feedback fra dommerne. De bliver også tilbudt afvikling på Fastaval 2021, hvor der bliver allokeret det nødvendige antal blokke, så alle 2020-scenarier og brætspil kan få afvikling i én blok (hvor de normalt ville have to eller tre). Der må gerne rettes, tunes og opdateres på materialet  frem til Fastaval 2021, og scenarier/brætspil må gerne køres på andre kongresser i mellemtiden.

Fastaval og Alea vil gøre en aktiv indsats for at både brætspillene og scenarierne kan blive spillet, når det igen er sikkert at mødes flere mennesker adgangen. Det kunne være på en Fastaval-dag i København i efteråret 2020, på andre kongresser eller til mindre events på efterskoler, brætspilscafeer mv. Vi arbejder løbende på at finde gode både løsninger og ideer.

Scenarier fra 2020 der køres på Fastaval 2021, er med i konkurrencen om en Deltagernes Pris 2020. De scenarieansvarlige og holdlæggerne love derudover at have øget fokus på, at alle scenarierne (både fra 2020 og 2021) deltager på Fastaval 2021 på lige fod.

Udvælgelsesprocessen for nye premierescenarier og designbrætspil til Fastaval 2021 bliver som vanlig, men antallet af optagne scenarier og brætspil bliver skaleret lidt ned, så der er plads til scenarierne og brætspillene fra 2020. 2021-Ottoer uddeles som vanligt.

Forfattere og designere, der har scenarier eller brætspilspil på 2020-programmet, kan stadig sende nye synopser ind til 2021. Det er op til de scenarie- og brætspilsansvarlige at vægte udbud, program og spredning – som det plejer at være.

Grunden til, at vi har valgt denne løsning, er at designere og forfattere i 2020 får mulighed for at få spillet deres produkter på Fastaval. Samtidig holdes Fastaval-maskinen og den kreative energi i gang, så der stadig kommer nye scenarier, brætspil, designere og forfattere til. Scenarie- og brætspilsårshjulet er i høj grad med at skabe spænding og optakt til Fastaval. Og det har været vigtigt for os at både arrangører og deltagere på Fastaval 2021, kan opleve en grad af normalitet, på trods af den ekstraordinære verden vi befinder os i nu.

Vi er klar over, at det ikke er en perfekt løsning, men i denne nye og uforudsigelige situation, føler vi, at det er den løsning, der bedst tjener både forfattere, arrangører og designere, dommere, deltagere og Fastaval.

På vegne af Fastaval og ALEA,

Kristian Bach Petersen, med ansvar for Rolle- og Brætspil i Bunkeren, Fastaval 2020.

Spørgsmål eller kommentarer kan rettes her.