Tag rollen som en dristig rumpilot, og kæmp om sejren mod invasionen fra rummet. Opgrader dit rumskib og fyld dit inventar med energi, som du trækker fra din pose for at aktivere våben, motorer og systemer. Pres dit held for at nedkæmpe flere rumvæsener, men bliv ikke for grådig – ellers risikerer du at dit rumskib overopheder!

  • Varighed: 90-120 min (inkl. regler)

  • Antal spillere2-4

  • Sprog: Engelsk (meget lidt tekst)

Foromtale

I Stellar Scramble påtager 2-4 spillere sig rollen som dristige stjernepilot fra Jorden. De kappedes om at overleve og triumfere overfor en tiltagende trussel fra rumvæsenerne.

Spillerne konkurrerer om at opnå berømmelse, som kan opnås ved at sprænge de invaderende skibe, men går tabt, hvis rumvæsener glider forbi deres forsvar og angriber deres base.

I hver runde vil spillerne starte med at vælge mellem et udvalg af opgraderinger, tilføje kraftfulde våben, motorer og systemer til deres rumskibe og vital energi til deres inventar. De vil derefter flyve ud i det ydre rum, klar til at møde angrebsbølgerne fra den fremrykkende hær af rumvæsener. Hver spiller trækker energi fra deres inventar (poser) for at aktivere de opgraderinger de har tilføjet til deres skib, manøvrerer og skyder rumvæsener, så godt de kan. At nedkæmpe rumvæsener vil ikke kun give berømmelse, men også vitale ressourcer, der vil være nødvendige for at tilføje yderligere opgraderinger. Det er derfor altafgørende at udrydde så mange som muligt.

Det sværeste ved at være en stjernepilot er dog, at vide hvornår man skal pakke sammen og trække dig tilbage! Hver spillers pose indeholder nemlig et antal overophednings-sten. Hvis man trækker for mange af disse, slutter missionen øjeblikkeligt, hvilket vil koster nogle af de nøgleressourcer der er samlet.

I slutningen af ​​runden rykker de overlevende rumvæseners skibe frem mod Jorden, og dem der kommer langt nok, vil angribe spillernes baser, hvilket koster værdifuldt point. Endnu værre er det, at rækken af rumvæsener bliver genopfyldt med endnu mere kraftfulde forstærkninger – hvilket gør yderligere opgraderinger af dit skib afgørende!

Stellar Scramble er et tempofyldt spil med strategisk tableau- og pose-opbygning, kombineret med et push-your-luck-element, der vil tvinge spillere til at tage pinefulde beslutninger tur efter tur. Kan du holde det kølige overblik længe nok til at vælge de rigtige opgraderinger, foretage de rigtige bevægelser og bevise, at du er menneskehedens frelser? Det er tid til at ”Scramble”!

Om designerne

Mark Elsdon:
Min baggrund inden for brætspil stammer fra miniatureverdenen – jeg har samlet og malet modeller i omkring 30 år, hvilket er en vild tanke!

Det er anden gang jeg deltager i Fastaval. Sidste års spil, Riding Shotgun, var mit første afsluttede projekt, og jeg blev både overrasket og beæret, da den vandt prisen for ”Bedste Brætspil 2021”.

Det er sjovt at udvikle spil sammen med Søren, da vores stilarter og færdighedssæt komplementerer hinanden godt. Min drøm er, at vi med tiden vil få udgivet et spil og se det på hylderne i vores lokale spilbutikker.

Søren Brandborg:
Dette er tredje gang jeg deltager som designer på Fastaval. Sidste år var Mark og jeg så heldige at vinde prisen for “Bedste Brætspil 2021” med vores spil Riding Shotgun.

Jeg har designet brætspil i omkring 4 år nu, og det er fantastisk at udforske nye temaer og spilmekanikker. Men det jeg elsker mest ved brætspilsdesign, er interaktionen med alle de mennesker der er involveret i at designe, teste og spille brætspil.