Så du tror du kan stable ting? At du er mesteren i Jenga og Klodsmajor og du har nu slået alle tanter, onkler eller børn i byen, og leder nu efter flere udfordringer? Eller måske har du bare lige en time til overs og leder efter noget sjovt og afslappet galskab? Så tilmeld dig “The Great Fastaval BickOff”-turneringen.

Vi har taget det traditionelle stablespil Jenga/Klodsmajor og tilsat tilpasse mængder af Fastaval-vanvid. Gradvist som turneringen skrider frem introduceres forhindringer og underligheder der skal mestres, samtidigt med at der stables. Alle kan være med, uanset alder. Det hele er selvfølgelig bare for sjov og spas, MEN i sidste ende vil kun én kunne bryste sig med den officielle titel som “The Official Fastaval Champion of Bricks”.

Krav til deltagere: Ingen

Minimum 4 deltagere

Maximum 40 deltagere

Tidspunkter: Torsdag kl. 12:00-13:30

Hvor: Ottos Kaffekro

Pris: Gratis