Velkommen til Fastavaltilmeldingen 2020

Tilmeldingen består af en række sider hvor du selv kan sammensætte din tilmelding. Du kan tilmelde dig alt frem til den 4. marts 2020. Herefter kan du ikke længere tilmelde dig aktiviteter, wear og mad. Undervejs i tilmeldingen beder vi dig om at tilmelde dig som deltager, Junior-deltager eller arrangør. Vi spørger dig om oplysninger vi skal bruge for at give dig en god Fastaval oplevelse. Der er ikke én samlet pris for at deltage i Fastaval. Deltagerbetaling, pris for mad, overnatning, wear mv. er enkeltbeløb som bliver lagt sammen på sidste side. Den del af tilmeldingen der tager længst tid, er at prioritere hvilke rollespil, brætspil og øvrige aktiviteter du gerne vil deltage i. Du kan gå tilbage i tilmeldingen for at lave ændringer undervejs. Du kan også færdiggøre din tilmelding og så lave ændringer, eksempelvis i aktiviteter efterfølgende ved at logge ind igen. Men husk du kan kun gøre det frem til den 4. marts.

Løber du ind i problemer i løbet af tilmeldingen kan du altid skrive til info@fastaval.dk!

Vigtigt!

Du er først registreret som deltager på Fastaval 2020, når du modtager din registreringsmail. Hvis du IKKE modtager en registreringsmail fra os, så skriv til os på info@Fastaval.dk, så kan vi eftersende den, eller finde ud af hvad fejlen kan være.

GDPR (General Data Protection Regulation) - Oplysning om opbevaring og håndtering af dine oplysninger

Når du tilmelder dig eller dit barn Fastaval, tilkendegiver du at være indforstået med:

Samtlige af de informationer du giver os i tilmeldingen vil kunne tilgås af følgende: Aleas formand og kasserer, Fastavals Bunker og Fastavals Information. Derudover kan nødvendige informationer videregives til øvrige relevante Fastaval-arrangører (eks. holdlæggerne og spillederansvarlige). Kun information der er nødvendig for arrangørernes arbejde i forb. m. Fastaval videresgives til disse.

Dine private oplysninger opbevares af Alea i en sikret online database. Navn, adresse og kontaktoplysninger opbevares, også efter Fastaval, fordi Aleas medlemskab af Bifrost kræver, at dette kan oplyses for hvert medlem i forbindelse med Bifrosts indhentning af medlemsstøtte samt i forsikringsøjemed.

Dine helbredsinformationer slettes umiddelbart efter afvikling af Fastaval 2020. Du bedes om kun at oplyse absolut nødvendige helbredsoplysninger.

Af regnskabsmæssige årsager opbevarer Alea dine informationer i op til fem år (undtagen helbredsoplysninger). Herefter anonymiseres samtlige informationer og der gemmes derefter kun data som kan bruges til statistik; som minimum slettes navne, adresser og kontaktoplysninger. Alea er ansvarlige for, at dine oplysninger behandles korrekt.

Tilmelder du dit barn tilkendegiver du, at være sidste ansvarshavende for korrekt opbevaring og håndtering af informationerne givet i tilmeldingen. Er du under 18 skal din forældremyndighedshaver eller værge godkende din tilmelding.

Ønsker du data slettet, kan du altid rette henvendelse til Alea på alea@fastaval.dk