Krav til deltagere: Tilmelding ikke påkrævet

Tidspunkter: Onsdag kl. 20.00 – 21.00

Hvor: Fysiklokalet i den fjerneste ende af kælderen. Følg skiltene med “Game Rush”

Pris: Gratis

Oplæg v. Jeppe Norsker

Tid er en begrænset resurse, som det gælder om at optimere i alle livets henseender. Også når man designer brætspil. Arbejder du videre med din første og bedste idé, eller bliver du ved med at ændre dine grundlæggende mekanismer til sidste sekund? Så kan du med fordel lytte med når Jeppe Norsker taler om at planlægge spildesign. Hvordan skaber du det bedst mulige spil inden deadline?

Jeppe har i mange år designet brætspil, og har siden lanceringen den meget populære 50 Clues-serie sidste år, kunne kalde sig fuldtids brætspilsdesigner – en af blot en håndfuld i Danmark. Ud over 50 Clues, er Jeppe også kendt for bla. Match Madness og Bermuda Pirates.

Oplægget er åben for alle deltagere på Fastaval, men vil samtidig fungere som introduktion og startskud til deltagerne i årets Game Rush, hvor man har blot 48 timer til at lave sit eget brætspil med komponenterne fra et allerede udgivet brætspil.