Vil du give dine figurer det sidste løft og få dem til virkelig at skille sig ud på spillebordet eller i montren? Så kom og lær at lave fede baser og sceneri til dine figurer!
Vi gennemgår processen trin for trin og arbejder med enkle og effektive teknikker til at skabe flotte baser. Du lærer bl.a. at arbejde med teksturpasta, sand og sten, kork, græs, tufts og små detaljer, samt hvordan dry brushing, washes og highlights kan bruges til at give basen dybde og liv. Fokus er på teknikker, der er nemme at gå til og giver et flot resultat uden at kræve meget erfaring.
Aktiviteten er velegnet for begyndere og let øvede, og der vil være god tid til spørgsmål og individuel vejledning undervejs.
Praktisk information
Hvis du ikke selv har en figur eller base, er det muligt at købe dette på stedet for 30 kr.
Materialer til baser og sceneri er inkluderet i deltagerprisen.
Tidspunkt: Torsdag kl 16:00-19:00
Hvor: Biblioteket
Antal deltagere: Min. 2
Sprog: Dansk/Engelsk
Pris: 30 Kr
Krav for deltagelse: Alle velkomne
