Handelsbetingelser for Fastaval (Foreningen Alea)
Gældende for køb af billetter til eventet Fastaval via tilmeldingssystem
1. Generelle Oplysninger
Webshoppen og billetsalget ejes og drives af Foreningen Alea (Fastaval)
Adresse: C/O Andreas Ravn Skovse, Fjældevænget 72, 2. tv
CVR-nr.: 32693946
E-mail: alea@fastaval.dk
Disse salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på alle køb foretaget på fastaval.dk. Ved handlens gennemførelse accepterer du nedenstående betingelser.
2. Bestilling og Priser
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er uden moms da vi som forening er momsfritaget.
Gennem fastaval.dk kan du bestille:
Indgangsbillet
Overnatning (inkl. madrasleje)
Forplejning (Madbilletter)
Merchandise (Wear, terninger m.m.)
3. Betaling og Frister
Vi modtager følgende betalingsmidler: Dankort, VISA/Dankort, VISA, Mastercard. Betalingen foregår via en sikker forbindelse gennem vores betalingsudbyder (Nets).
VIGTIGT: Særlige betalingsfrister For at sikre korrekt bestilling hos vores leverandører, gælder følgende regler:
Merchandise og Mad: Skal være betalt senest d. 24. februar kl. 23.59.
Hvis betaling for mad eller merchandise ikke er registreret inden denne frist, vil disse dele af din bestilling blive slettet automatisk uden yderligere varsel.
Indgangsbillet og Overnatning: Kan betales online ved tilmelding eller ved ankomst til Fastaval (Check-in).
Du mister ikke din plads på Fastaval ved at vente med betalingen af billet/overnatning til ankomst, men vi opfordrer til online betaling for at mindske køen ved indgangen, og hjælpe os med cashflow til afholdelse af eventet.
4. Levering
Digitale Billetter: Levering af deltagerbilletter, madbilletter og soveplads-reservationer sker digitalt. Umiddelbart efter tilmeldingen modtager du en ordrebekræftelse pr. e-mail, og dine billetter bliver tilgængelige på din profil i Fastaval.dk tilmeldingssiden og via appen.
Fysisk Merchandise: Varer bestilt (Wear m.m.) udleveres fysisk i checkin under selve kongressen mod fremvisning af billet. Der sendes ikke varer med posten.
5. Fortrydelsesret og Afbestilling
Da Fastaval sælger forskellige typer ydelser, gælder der forskellige regler for afbestilling:
A. Mad og Merchandise (Ingen fortrydelsesret efter 24. februar) I henhold til Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 12 gælder der normalt ingen fortrydelsesret på forplejning og fritidstilbud på bestemte datoer.
Vores service: Du kan frit ændre eller slette din bestilling af mad og merchandise frem til d. 24. februar kl. 23.59.
Efter 24. februar: Bestillingen er bindende. Har du betalt, refunderes beløbet ikke, da vi herefter har afgivet bindende bestilling til vores leverandører. Har du ikke betalt inden fristen, slettes bestillingen automatisk (jf. pkt. 3).
B. Indgangsbillet og Overnatning Du har altid mulighed for at afbestille din deltagelse (indgang og overnatning) inden kongressens start. Da vi tilbyder betaling ved ankomst, betragtes din tilmelding som en reservation, der først endeligt effektueres økonomisk ved betaling.
C. Reklamation Oplever du fejl ved din ordre – f.eks. at du har fået udleveret en forkert trøjestørrelse eller mangler en madbillet i appen – skal du henvende dig i checkin eller Infoen under Fastaval, så vi kan rette fejlen med det samme.
6. Forbehold og Aflysning
Foreningen Alea tager forbehold for trykfejl og ændringer i programmet. At et specifikt rollespil eller brætspil aflyses eller bliver fyldt op, berettiger ikke til reduktion i prisen for indgangsbilletten andet end for den specifikke brugerbetaling til et event, da billetten giver adgang til hele arrangementet, og ikke kun enkelte aktiviteter.
7. Persondatapolitik
For at gennemføre din tilmelding har vi brug for dine oplysninger. Vi behandler dine data i overensstemmelse med vores Privatlivspolitik, som du kan finde på fastaval.dk/privatlivspolitik.
8. Klageadgang
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@fastaval.dk. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Nævnenes Hus.
