af Aimee Wielechowski

Hvad skal der til for at mobbeofferet selv bliver mobber? Fire skoleelever gennemlever et år med mobning og mørke, men også med mulighed for venskaber og for at støtte hinanden.

Spillere: 4

Spilledere: 1

Samlet tidsforbrug: 4 timer

Sprog: Dansk/Engelsk

Aldersgrænse: 15+

Læsemængde: 1 side

Martin, Nicklas, Camilla og Anne går i 8-10. Klasse på en folkeskole i provinsen i 00’erne. De er alle ofre for en altid tilstedeværende mobning, og på hver deres måde udstødte af skolens sociale fællesskab. Fælles for dem er adgangen til et baglokale på skolebiblioteket; et rum, der kan låses indefra. Her har de et frirum uden voksenopsyn, hvor de kan være alene sammen. Her er plads til ærlighed, intimitet og venskab, men også til mobning og grænseoverskridende adfærd mellem dem.

Alene Sammen er en intens feelbad oplevelse for indlevelsesrollespilleren, der kombinerer klassisk realtids indlevelse, følelsesmæssige refleksioner og eksplicitte scener.

Hverdagens teenage problemer bliver til konflikter og udløsende faktorer for reproduktion af mobning, fordi de unge både er hinandens eneste støtte og banesår. Deres indbyrdes relationer er centrale for den mobning, de oplever, og i løbet af scenariet giver de hinanden skylden for deres ensomhed, selvhad, vold og sårbarhed. 

Content notes

Mobning er centralt for spillet, og der vil blive brugt nedsættende ord om både kvinder, seksuelle minoriteter og personer med handicap. Alle spillere vil berøre alle spillets mobbe-temaer: udseende, handicap, seksualitet og isolation, enten som offer eller mobber. Den seksuelle vold, behøver ikke være “værre” end en opknappet bh eller en ubehagelig hånd et forkert sted. Volden er ubehagelig. Der er også fraværende forældre, misbrug og et romantisk forhold mellem en 17-årig og en 14-årig.

Spillertype:

Du kan lide socialrealisme, store teenage følelser og nyder indlevelsen i smerten og ensomheden og de små lyspunkter. Men du skal også beskrive og fortælle de værste dele af mobningen sammen med dine medspillere.

Spilledertype:

Du kan lide at facilitere et trygt rum for spillerne til at udforske rollernes mørke sider. Og har lyst til at skabe en intens stemning af afmagt, der giver både rollerne og spillerne lyst til at reagere. Der er ingen biroller. I stedet er din rolle som spilleder er at sætte og cutte scener og interviewe rollerne med foreskrevne spørgsmål.