Premiere scenarios 2026
ALENE SAMMEN
Hvad skal der til for at mobbeofferet selv bliver mobber? Fire skoleelever gennemlever et år med mobning og mørke, men også med mulighed for venskaber og for at støtte hinanden.
BJØRNEN SOVER
En fortælling om vold i familien og de langsigtede konsekvenser. Scenariet er rammesat med far som hovedperson og giver et nuanceret syn på, hvordan en knudemands dårlige handlingsmønstre påvirker, og påvirkes af, resten af familien.
BLACK SHIP DOWN
Rumskibet ‘Sjælens Foragt’ er på vej hjem til Terra lastet med tusindvis af underernærede og desperate psykers, som skal ofres for at sikre menneskehedens overlevelse 40.000 år ude i fremtiden. Men ude i the warp lurer fristelser og dæmoner, og snart spreder galskab og blodbad sig på skibet.
BLOOD ON MY NAME
En skildring af fire kvinders rejse gennem det barske vilde vesten med drømmen om et liv, hvor de selv kan bestemme. De presses af omverdenen og gammelt nag, der får koldblodigheden til at vokse frem hver gang, de tager et liv.
CON DIVAERNE
Fem ultimative con divaer kæmper om at blive årets cosplayer, men hvor langt vil man gå for at få den eftertragtede sejr? Der skal rives hår, der skal skubbes, og rampelyset skal selvfølgelig også være dit! Så få paryken på, og vis hvem der den bedste.
DREAM GUY
Fire forfattere bliver sendt af sted til en hytte på Færøerne, for at færdiggøre manuskriptet til anden sæson af den romantiske hitserie “Lover”. Om natten dukker hovedpersonen fra serien “Dream Guy”, op i deres drømme, hvor han indfrier både våde fantasier og genererer skrækkelige mareridt.
DUNGEON CUISINE
Eventyrerne har fundet skatten, men slipper kun levende ud af dungeonen, hvis de sammen kan lave den lækreste mad ud af monstre. Bon Appétit!
ER DET BARE NOGET VI LEGER?
Et meta semi-live rollespilsscenarie hvor du skal rollespille en karakter der spiller bordrollespil, et scenarie om en flok bordrollespiller der skal afslutte deres kampagne.
FUCK. MARRY. KILL
The Crime Overlord er død, og det er op til de rivaliserende mafiosoer at vælge en ny. I dette semi-live / chamber larp har alle har en de begærer, en de vil hjælpe og en de hader som pesten, men alle ønsker de frem for alt at rage magten til sig.
HERU: YOU CAN’T FIGHT THE HURRICANE
De sidste fire Mech-piloter i en døende verden kæmper mod det umulige; At affinde sig med, at den sejr, de opgav deres familier, deres liv og deres kroppe for, er uopnåelig.
I DEMOKRATIETS NAVN
Et år i hovedbestyrelsen i Bifrost kan få det værste – og det bedste – frem i alle. Budgetter, personsager og ringe senge i ildelugtende spejderhytter kan suge både ideologien og energien ud af enhver. Når foreningsåret slutter på generalforsamlingen, så er spørgsmålet: Hvem bliver genvalgt? Og hvem slipper ud?
I SKOVENS DYBE STILLE RO
Fire venner tager på telttur ude i en skov og finder ved et tilfælde et forladt hus i dette SAW/slasher scenarie. Pludselig er vennegruppen fanget i én stor dødsfælde og må hjælpe hinanden for at overleve. Men vil fortidens hemmeligheder splitte gruppen ad inden de slipper fri?
MATADOR
Et scenarie om familie, forventninger, sociale roller og den helt specifikke form for tortur det er, at spille Matador med sin familie i time efter time.
MERLIN OG MONOPOLET
Live fra sin tidsforskudte hule sidder troldmanden Merlin klar med sit mageløse monopol af historiens største troldmænd og hekse til at diskutere dødelige dilemmaer i hit-podcasten Merlin og Monopolet.
MORSYG
Et intenst generationsdrama om en adelsslægt af mødre og døtre, hvor skam og skyld går i arv. Udforsk familiens herregård og spørgsmålene: Hvad er en god mor, og kan man bryde fortidens arv af morsyge?
MYSTERIET PÅ SKRÆKKENBORG SLOT
Et scenarie inspireret af klassiske episoder af Scooby-Doo, hvor mysteriet er tilfældigt og spillerne altid har ret. Spillerne opdigter motiver, planer og sammenhænge ud fra tilfældige spor, der lægger op til absurde situationer og kreative løsninger
OMERTÀ
Palermo, 1926. Mussolini har sendt politiet i krig mod den Sicilianske mafia. I kaoset følger vi fire venner og fodsoldater i mafien, der gør hvad de kan for at overleve. Situationen giver både mulighed for at drømme om en fremtid uden kriminalitet og for at blive hevet tilbage i familiens kløer.
QUEEN’S BLOOD
I 1800-tallets London får fire vampyrer en opgave af deres dronning: Find Jack the Ripper, inden politiets efterforskning bringer Maskeraden i fare. Kan de finde morderen? Og er dronningen rent faktisk den, hun udgiver sig for at være?
ROBOWARS (helcon)
Fastaval kalder robotterne på banen! I RoboWars kæmper hold mod hinanden i en storstilet turnering, hvor papkasserobotter, nervepirrende styring og publikumsjubel afgør, hvem der bliver årets legendariske RoboWars-mestre.
SKELETTER PÅ MARS
En gruppe rumsoldater udforsker et nødsignal fra Mars, og snart står de ansigt til ansigt med en horde af skeletter der kun vil én ting: at dræbe alle. Et fortællescenarie om overdreven vold og benhård metal.
TALE!
Venner og familie holder taler for Søren og Tina ved fire begivenheder i deres liv. Igennem talerne, former spillerne historien om parrets gode såvel som svære tider.
VANDRENDE FRA DRADA
En blodig borgerkrig hærger renæssance-riget Drada, og tvinger mange på flugt. Scenariet følger en lille gruppe flygtninge, på den svære men også tankevækkende rejse gennem deres krigshærgede land, mod et bedre sted de forhåbentlig en dag kan kalde hjem.
VELSIGNELSEN
I det kulten "Den evige", holdes et væsen fanget, som gennem ofre giver beskyttelse mod sygdom og udefrakommende trusler. I hver generation foretager udvalgte unge en pilgrimsfærd for at finde nye ofre og forny guddommens velsignelse – en uhellig symbiose, der binder kulten og dens guddom i en fælles slavebundethed.
VI SES, MÅSKE
Et systemløst coming-of-age-scenarie sat i mumiuniverset. En stille, melankolsk fortælling om fire venner og det svære ved at slippe barndommen, når man ikke ved, hvem man bliver bagefter.
WE’RE ON THE ROAD TO RADIO NOWHERE
Verden er forstummet, men på én frekvens lever minderne stadig. I dette scenarie er I både stemmerne i mørket og de ensomme lyttere, der ringer ind, mens truslen rykker nærmere. En filmisk, musikbåret fortælling om at sige farvel til en verden, der allerede er væk.
