DystopAI

DystopAI foregår efter verdens undergang, hvor spillerne påtager sig rollen som kunstige intelligenser med ansvaret for at bevare menneskehedens sidste rester. Dybt under jorden, skjult for den forgiftetede og fjendtlige jordoverflade, kæmper skrøbelige kolonier for at overleve. Du er ikke en hersker eller en helt – du er et system, designet til at optimere, udvide og beskytte. Om du faktisk gør det, er et helt andet spørgsmål.

Hver spiller styrer sin egen underjordiske silo gennem et stramt og taktisk tile-laying puzzle. Vandrensningssystemer skal forbindes til underjordiske floder, luftfiltrering skal udvide eksisterende kanaler, og afgrøder kræver omhyggelig planlægning for at opretholde vækst. Én enkelt menneskelig arbejder skal fysisk bevæge sig rundt i kolonien for at holde systemerne kørende, hvilket gør stier og placering afgørende. Dårlig planlægning kan kvæle selv det mest effektive system, mens gennemtænkte udførelse belønner den forudseende og tilbageholdende.

Kernen af DystopAI er et handlingsvalgssytem inspireret af programmering og kredsløb. Hver runde handler alle spillere samtidigt ved at vælge en række teknologibrikker, som aktiveres fra venstre mod højre. Disse programmerede handlingskæder bestemmer, hvordan dit system fungerer – hvordan det producerer ressourcer, udvider kolonien og bøjer reglerne.

At presse dine systemer har en pris. Når du producerer og udvider, kommer korruptionskort i spil, som repræsenterer forurening, stråling og ustabilitet, der siver ind fra ødemarken ovenover. Korruption kan blokere vitale produktionsfelter og true koloniens effektivitet, men samtidig bruges som en kraftfuld ressource, der gør det muligt at rykke frem på vigtige spor og låse stærkere effekter op. Dette skaber et konstant moralsk dilemma: prioriterer du langsigtet stabilitet – eller ofrer du systemets integritet for øjeblikkelige gevinster?

Selvom DystopAI ikke indeholder direkte angreb, opstår spillerinteraktion indirekte gennem fælles pres og systemiske konsekvenser. Aggressive strategier, der i høj grad læner sig op ad korruption, kan accelerere fremgang – men risikerer samtidig at destabilisere det bredere miljø og skabe problemer, som andre spillere må håndtere. Hver beslutning bidrager til en skrøbelig balance.

I DystopAI er overlevelse ikke nok. Spillet stiller et enkelt, men urovækkende spørgsmål:
 Hvor langt er du villig til at gå – og hvad er du villig til at risikere – for at redde menneskeheden?