Fastavals æresgæster

Hvert år inviteres en spændende eller kendt person/gruppe til Fastaval som æresgæst, for at fortælle om deres arbejde indenfor Fastaval-relaterede aktiviteter, som brætspil eller rollespil. Hver æresgæst er forskellig og har forskellige tilgange til rollespil, brætspil og spildesign.

Nogle gange er æresgæsten en kendt, indflydelsesrig kulturperson med mange års arbejde, inden for en etableret institution eller spil som Mark Rein Hagen eller Steve Jackson. Men lige så ofte Fastaval gør også en dyd ud af at finde mindre kendte æresgæster, med et nyt og unikt syn på spil og design, som kan forundre og inspirere kongressen deltagere.

På Fastaval vil vi gerne vil lære og suge til os af andres erfaringer og tilgange til spildesign. Men æresgæsten handler ikke kun om at få, men også om at give Fastavals traditioner og unikke miljø videre. Gennem årene har vi set hvordan flere æresgæster både bliver dybt inspireret af Fastaval-traditionen, men også vender tilbage årene efter for at bidrage kreativt til rolle- og brætspilskonkurrencerne. Vi er stolte af det kreative rum som Fastaval er blevet til gennem årene og vi glæder os altid til at invitere nye spændende mennesker på besøg i påsken.

Æresgæsten til Fastaval 2023

Martin Nielsen, Norge

Martin Nielsen har været en af de toneangivende kræfter bag udviklingen af den særlige nordiske chamber larp-tradition, der på mange måder både er inspireret af Fastavalsscenarietraditionen og har bidraget til at videreudvikle den. Martin har bl.a. arrangeret den internationale chamber larp festival Grenselandet i Oslo i mere end et årti, ligesom han har skrevet scenarier til internationale rollespilsfestivaler i bl.a. Minsk og England, samt til Black Box Copenhagen. Udover chamber larps har Martin været arrangeret rollespilskongressen Knudepunkt og været med i en række spændende internationale rollespilsprojekter gennem sit store engagement i Fantasiforbundet – en norsk NGO. Martin har sammen med et team fra Norge og Belarus bl.a. stået bag Larpwriter Summer School i Lithauen, der senere inspirerede Orkerne kommers sommerskole i Danmark og flere larp-projekter i Palæstina og Libanon. Endeligt har Martin har også designet større internationale liverollespil Home Planet og Alligiance.