Æresottoen

Disse personer/grupper har modtaget en Æresotto
1992: Mads Lunau
1993: Paul Hartvigson
1994: Troels Chr. Jakobsen
1995: Cool Fish Delivery
1996: Søren Parbæk
1997: Rollespilsmagasinet Fønix
1998: Kristoffer Apollo og Mette Finderup
1999: Ikke uddelt
2000: Peter Bengtsen
2001: Sara Hald
2002: Morten Juul
2003: Natural Born Holmers
2004: Peter Brodersen
2005: Merlin P. Mann
2006: Malik Hyltoft
2007: Landsforeningen for Levende Rollespil
2008: Brian Rasmussen
2009: Jesper Wøldiche
2010: Vi Åker Jeep
Disse personer/grupper har modtaget en Æresotto
2011: Lars Andreasen
2012: Klaus Meier Olsen & Kristoffer Rudkjær
2013: Jesper Heebøll Arbjørn
2014: DirtBusters
2015: Claus Raasted
2016: Simon James Pettit
2017: René Bokær Pedersen
2018: Peter Lind
2019: Joan Zenia Juhl Hansen
2020: Ikke uddelt
2021: Andreas Ravn Skovse
Om Æresottoen
På Fastaval bliver der hvert år uddelt en ærespris til en særlig person eller gruppe, som har ydet en helt særlig indsats for Fastaval. Æresottoen er en kærlighedspris fra Fastaval og Alea, til personer som gennem lang tid har været med til at udvikle, knokle og skubbe bagpå for at gøre Fastaval, og det omkringliggende landskab til det, der er i dag.
Hvem uddeler Æresottoen?
Æresottoen er Aleas pris og uddeles af en jury, bestående af en forperson og fire-fem jurymedlemmer. Det er en fast tradition at forrige års prismodtager både nedsætter juryen og indtager rollen som overdommer året efter. For at juryen kan få et bredt udsyn over hele miljøet omkring Fastaval, er der hvert år mulighed for at indstille de personer/grupper, som man mener fortjener et ekstraordinært skulderklap. Det sker gennem en online-formular, som offentliggøres her på hjemmeside og på Fastavals sociale medier i månederne inden Fastaval. Indstillingerne bruges som inspiration og guidelines, men i sidste ende er det æresotto-juryen som beslutter hvem der officielt nomineres til og modtager Æresottoen.
Sådan uddeles Æresottoen:
Æresottoen uddeles hvert år lørdag på Fastaval ved en åben reception. Her er der mulighed for at få et glas bobler og klappe af alle de nominerede. Æresottoen vil også blive uddelt fra scenen søndag aften til Ottofesten, hvor æresottomodtageren får mulighed for at holde en takketale.
Årets Æresottojury på Fastaval 2022

Overdommer Andreas Ravn Skovse
Andreas lærte rollespil af sin storebror i 1992, og stiftede bekendtskab med både klub- og conmiljøet i Das Fisk i Skive et par år senere. Han blev Fastaval-arrangør i 1998, og har kun været uden arrangørpost et enkelt år siden. Info, brætspil, økonomi og bunker er hovedområderne, men han har været omkring meget andet. Andreas har længe været aktiv som bestyrelsesmedlem i Alea. I disse år spiller han mest brætspil, men har et mål om at spille mindst to rollespil på Fastaval, imellem arrangørarbejdet. Andreas vandt Æresottoen på Fastaval 2021, og har derfor fået den ære at sammensætte årets jury.

Marie Oscilowski
Marie startede med at spille bordrollespil på ungdomsskolen og har ikke set sig tilbage siden. Hun har haft mange forskellige arrangør positioner on/off siden 2015 – både scenarieansvarlig, general, dommer for det hele og spillederansvarlig. Derudover har hun skrevet scenarier siden 2014, både alene og sammen med andre. Marie er inkarneret fastaval-elsker og håber på et fysisk Fastaval i år.

Jakob Ponsgård
Jakob slog sin første drage ihjel på loftet hos sin vens far i midthalvfemserne og rollespil har siden været stædig tidssluger i Jakobs liv. Første Fastaval var i ’99 og Corona ødelagde et ellers ubrudt streak på over 20 år. John TV, Scenarieforfatter, Spiller, Ottodommer, Caférevolutionær er nogle af de ting der har kendetegnet Jakobs Fastavaldeltagelse. Udenfor loftet i Beder, lå der også en skov, hvor gaffasværdet blev svunget og larpgløden tændt. Fra bestyrelsesmedlem i Eidolon Århus, køkkenbestyrer i en god del larps – og spiller i mange, mange flere – til hovedarrangør på Knudepunkt, er den levende rollespiller i Jakob også godt opdraget.

Kathrine Lindequist Abel
Kathrine Abel har været aktiv i Fastavalmiljøet siden 2012, senest har hun været bunkermedlem og i år giver hun den også gas som brætspilsdommer. Kathrine spiller masser af bræt- og rollespil, hun elsker især velproducerede internationale nordic larps. Og ind imellem finder hun også tid til at arrangere liverollespil. Kathrine er idékvinden bag podcasten Larping Out Loud som hun er vært på sammen med Katrine Wind.

Mads Havshøj
Mads startede med Drager og dæmoner og Hero Quest i midt 90’erne. Han har været arrangør på Fastaval næsten hvert år siden 2004 og har været rodet ind i flere ansvarsområder. Mads er en ivrig brætspiller, og arrangør på flere liverollespil. Almindeligt bordrollespil bliver det kun til på selve ‘vallen. Han har et stort nationalt og international netværk og glæder sig til at kramme dem allesammen, når pandemien er ovre.