af Benedicte Uhrenholt, Frederik Nissen, Milton Lund
Rumskibet ‘Sjælens Foragt’ er på vej hjem til Terra lastet med tusindvis af underernærede og desperate psykers, som skal ofres for at sikre menneskehedens overlevelse 40.000 år ude i fremtiden. Men ude i the warp lurer fristelser og dæmoner, og snart spreder galskab og blodbad sig på skibet.
Spillere: 4
Spilledere: 1
Samlet tidsforbrug: 3 timer
Sprog: Dansk/engelsk. Kun engelsk spillermateriale
Aldersgrænse: 13+
Læsemængde: 1-2
I det 41. årtusindes grumme mørke er der ingen plot armor, ingen nåde, og ingen overdådige heltegerninger.
I scenariet spiller du én af de fire ledere på kommandobroen, samt deres respektive underordnede, som forsøger at løse de mange problemer, der opstår undervejs på færden mod Hellige Terra. De ledende skikkelser på broen har hver sin agenda på rejsen, og ingen stoler helt på de andre, eller på deres undersåtter. Du får både lov at være en magtfuld leder, en stakkels vagtmand der skal rydde et lokale for mutanter, og vigtigst af alt: at være medfortæller på grumme scener i Warhammer 40k.
(Men du får altså ikke lov at være en Space Marine, der redder dagen selv.)
Til at afvikle problemerne som opstår, samt de utvilvsomt talrige dødsfald, benytter scenariet sig af en simpel bilkort mekanik kombineret med fortælle-scener. Spillernes beslutninger og reaktioner på de enkelte begivenheder former i høj grad rejsen, og hver af de fire spilleres faktioner har særlige kendetegn og styrker.
- Warhammer 40000
- Action
- Top Trumps
Content notes
Vold, bodyhorror og seksuelle undertoner. Høj mulighed for kalibrering.
Spillertype:
Du kan lide hurtige og intense scener, hvor fokus er på action, konflikt, og de bånd, der opstår i kaosset. Du har mod på at spille et større (og let udskifteligt) persongalleri ud fra simple beskrivelser, samt hjælpe både spilleder og medspillere med at puste liv i skibets skrog og omfattende besætning. Du er måske fan af Warhammer, men glad for gritty scifi.
Spilledertype:
Du kan lide at opsætte og beskrive en masse forskellige miljøer, hvor du med begejstring støtter spillerne i deres action-sekvenser. Du skal være glad for at skabe suspense, og læne dig ind i en dyster (og til tider komisk) setting, hvor god moral er en ekstrem sjældenhed. Du skal holde styr på et simpelt talsystem til at påvirke nogle sceners udfald.
