ER DET BARE NOGET VI LEGER?

Et meta semi-live rollespilsscenarie hvor du skal rollespille en karakter der spiller bordrollespil, et scenarie om en flok bordrollespiller der skal afslutte deres kampagne.

DREAM GUY

Fire forfattere bliver sendt af sted til en hytte på Færøerne, for at færdiggøre manuskriptet til anden sæson af den romantiske hitserie “Lover”. Om natten dukker hovedpersonen fra serien “Dream Guy”, op i deres drømme, hvor han indfrier både våde fantasier og genererer skrækkelige mareridt.

CON DIVAERNE

Fem ultimative con divaer kæmper om at blive årets cosplayer, men hvor langt vil man gå for at få den eftertragtede sejr?
Der skal rives hår, der skal skubbes, og rampelyset skal selvfølgelig også være dit!
Så få paryken på, og vis hvem der den bedste.

BLOOD ON MY NAME

En skildring af fire kvinders rejse gennem det barske vilde vesten med drømmen om et liv, hvor de selv kan bestemme. De presses af omverdenen og gammelt nag, der får koldblodigheden til at vokse frem hver gang, de tager et liv.

BLACK SHIP DOWN

Rumskibet ‘Sjælens Foragt’ er på vej hjem til Terra lastet med tusindvis af underernærede og desperate psykers, som skal ofres for at sikre menneskehedens overlevelse 40.000 år ude i fremtiden. Men ude i the warp lurer fristelser og dæmoner, og snart spreder galskab og blodbad sig på skibet.

BJØRNEN SOVER

Der hvor engen slutter, rejser skoven sig. Stille og venlig og mørk og skæv i kanterne. Træerne står som om, de læner sig mod hinanden for at holde balancen, og de lugter af fugt, bark og overgæret øl. I dag er sådan en dag, hvor Bjørnen sover – og alle skovens dyr kan boltre sig frit.

WE’RE ON THE ROAD TO RADIO NOWHERE

Verden er forstummet, men på én frekvens lever minderne stadig. I dette scenarie er I både stemmerne i mørket og de ensomme lyttere, der ringer ind, mens truslen rykker nærmere. En filmisk, musikbåret fortælling om at sige farvel til en verden, der allerede er væk.

TALE!

Venner og familie holder taler for Søren og Tina ved fire begivenheder i deres liv. Igennem talerne, former spillerne historien om parrets gode såvel som svære tider.

SKELETTER PÅ MARS

En gruppe rumsoldater udforsker et nødsignal fra Mars, og snart står de ansigt til ansigt med en horde af skeletter der kun vil én ting: at dræbe alle. Et fortællescenarie om overdreven vold og benhård metal.

MERLIN OG MONOPOLET

Live fra sin tidsforskudte hule sidder troldmanden Merlin klar med sit mageløse monopol af historiens største troldmænd og hekse til at diskutere dødelige dilemmaer i hit-podcasten Merlin og Monopolet.