af Henrik Sterndorff Jessen

The Kuiper Initiative er et medium-heavy strategispil om opdagelse og udforskning i det dybe rum. Rejs gennem Kuiperbæltet, land på fremmede planeter, og skab kontakt med fremmede civilisationer. Opgrader dit rumskib, styr dine ressourcer og overlist dine rivaler for at redde menneskeheden.

Foromtale

  • Tid: 90-140 minutter
  • Spillere: 2-4
  • Sprog: Engelsk

Året er 2148. Jorden og resten af solsystemet er tømt for ressourcer af megavirksomheder som FaceTick og eMuk.

Men der er stadig håb. Bag Neptun ligger Kuiperbæltet – en frossen grænse fyldt med muligheder.

I “The Kuiper Initiative” indtager du rollen som kaptajn på et rumskib, der udforsker det ydre rum. Opdag nye sektorer, skab kontakt med fremmede verdener, og opgrader dit skib for at udmanøvrere dine konkurrenter.

Kernen i spillet er energistyring. Hver runde beslutter du, hvordan du bruger din begrænsede energi: Jo mere du investerer, desto kraftigere bliver effekten – men jo færre handlinger kan du udføre.

Over 5 runder vil du:

  • Udforske rummet og flytte dit rumskib til strategiske positioner. Timing er altafgørende – du risikerer, at dine konkurrenter udnytter dit træk og kommer først.
  • Besøge planeter for skabe kontakt med fremmede civilisationer. Dette åbner missioner og små mini-spil, som giver belønninger og nye mål.
  • Placere maskiner til at høste Kuiperbæltets resurser. Sæt dem ud tidligt for at få længere effekt, eller vent, hvor konkurrencen er mindre.
  • Opgradere dit rumskib med teknologi, der kan bryde spillets regler. Men brug tiden klogt – hvad nytter det at have det sejeste skib, hvis konkurrentens rustspand når de bedste ressourcer først.

 

Kuiper er et strategispil med lav tilfældighed, der belønner planlægning og øje for synergier. Målet er at få din position på brættet, dine missioner, penge og energiressourcer til at spille sammen, så du får mest muligt ud af hver tur.

Kun den mest effektive kaptajn vil sejre.

Om designerne

Henrik havde spillet ”Skvalderkål” med på Fastaval i 2003. Siden da har han arbejdet mere eller mindre intensivt på Kuiper og efter utallige timer med eksperimenter, fiaskoer og genstarter, så glæder han sig til at være med igen. I den virkelige verden arbejder han som softwareudvikler.