Aces of the Galaxy
Figurspillet “Star Wars: X-Wing” møder 1. Verdenskrigs-flyspillet “In Clouds of Glory” og skaber et imponerende visuelt 3D-kampspil mellem det gode og det onde.
Bohemians
Det er vigtigt for en kunstner at vandre hvileløst rundt for at søge inspiration og udøve sin kunst... men det er også vigtigt at have penge til mad. En deckbuilder om hverdagen som Bohemekunstner og hvor få timer der egentlig er i døgnet.
Clockwork
Steampunk-coop, hvor man i fællesskab skal reparere det store, gamle ur ved at fjerne rust fra de evigt drejende tandhjul. Men tiden er knap!
Consumed by Darkness
Bekæmp mørket i denne dice-roller dungeon crawler, hvor du altid kan bruge nogle af terningerne, uanset hvem der ruller dem.
Destination
Udbyg dit industrielle netværk med en række handlinger på en tracker, men prioritér dem med omhu, for springer du nogle over, bliver din valgte handling stærkere, men du får færre træk.
Die Royal
Terningerne ruller hurtigt i dette simultane realtidsspil, hvor spillerne kæmper om at få størst mulig kontrol over kongerigets jorder. Korte, kaotiske runder afløses af pauser til pointtælling og til at få pusten.
Elementary
Et abstrakt stiktagningsspil, hvor stikkene består af fire kort, som lander i en bestemt formation. Målet er at få udfyldt hele sin plade ved at lave stik i de rette konfigurationer.
Gladigator – The the Crocosseum
Øgle-gladiatorer kæmper i dette holdbaserede deckbuilding-spil om publikums gunst for at opgradere deres kort, men skal samtidig holde fokus på at angribe og forsvare sig mod deres modstandere.
Landscaper
I fællesskab bygger I den smukkeste (og mest pointgivende) have til Dronning Marie ved at klippe stykker af hver jeres ark og sætte dem bedst muligt sammen på den fælles spilleplade.
Last shed you defend before you die
Der er zombier! Du har et skur! Hvis du er heldig har du også et våben og lidt mad, hvis du er uheldig har du bare flere zombier, mere sygdom og en masse blod.
Lunar Nexus
I kalaha-stil skal hvide og sorte sten fordeles ud på flere mulige baner for at sikre dig de bedste handlinger - men samtidig kan du ikke undgå også at give dine modstandere fordele.
Mole Racing
Før din muldvarpe-racerkører hurtigt og sikkert i mål uden at den kører af banen - men muldvarpe ser dårligt, så du må kun flytte den så længe du har lukkede øjne eller indtil du rammer noget.
Orbit
Et lynhurtigt, rondelbaseret mini-4X i rummet. Turens handling dikteres af én spiller, men udføres simultant af alle.
Perils of the Deep
Styr begge dine piratskibe sikkert gennem alskens farer. Det forreste finder skatte, men det bagerste scorer point, og alt kan tabes på et øjeblik, hvis du ikke holder øje med de lurende farer.
Railforge
I Railforge skal der både skaffes råstoffer, bygges jernbaner og sendes tog af sted. Fra en 3x3-shaker udvælges en kolonne eller række ressourcer, som skal overføres direkte til ens produktionsapparat - på godt og ondt.
Saloon
Kom med på saloonen, hvor man spiller, at man spiller poker. Forskellige kort påvirker hvad der ligger på fællesbordet og hvad folk har på hånden, og der lægges op til stemningsskabende “rollespil light” undervejs.
Shady Summit
Et lynhurtigt spil med skjult forrædder - så skjult, at du ikke engang selv ved, om det er dig! Hvem det er, må I regne jer frem til ved at holde øje med, hvem der spiller hvilke kort.
Taxameter
Turister er dumme. Med din cykeltaxa kan du nemt køre store omveje og “tilfældigt” komme forbi en café, du har en lukrativ aftale med. Ka-ching! Men rutekortet opdateres løbende, og kampen for de bedste bonusordninger er intens.
The City Builders (Stadsbyggarna)
Gennem tre æraer udvides den fælles landsby i både bredden og højden til en travl storstad, efterhånden som spillerne byder ind med hver deres udvidelse og skraber penge hjem til deres laug.
Tribal Conquest: A New Dawn
I dette spil vil du blive testet på din strategiske indsigt, taktiske dygtighed og tilpasningsevne. Vil du komme gennem udfordringerne som den ubestridte leder, eller vil din stamme bukke under for andres intriger?
Village Pride
Der skal arrangeres pride-parade i den lille landsby. Et set collection-spil, hvor farverne skal placeres i den rigtige rækkefølge for at give det bedste udbytte i regnbueparaden.
Voting War
Demokratiet er kommet til fantasyland, og kun den mest populære politiker bliver præsident. Men vær forsigtig med dine valgløfter: Elverne vil ikke have indkøbscentre i deres skove, og orkerne hader vegetarmad.