af Julius Larsen Seerup
Storvildtsjægere samles omkring en knitrende pejs i jagthytten, hvor de nipper til deres drinks og praler af kommende jagter og deres egne evner. For hvem som helst kan ramme en elefant – men hvem kan gøre det med en drink i hånden imens de synger nationalsangen?
Et spil om at prale, vurdere risici og at skyde på mål med et gevær.
Foromtale
- Tid: 30-100 minutter
- Spillere: 2-6
- Sprog: Engelsk
The Lodge er et spil om at prale, vurdere risici og at undgå at blive taget i at lyve om sine evner. Det handler også om at skyde dyr.
Spillet består af et antal runder, som hver er opdelt i en Bragging fase og en Hunting fase.
I Bragging fasen skiftes spillerne til enten at melde pas eller tilføje betingelser til et fælles Væddemål. Hver betingelse øger jagtens sværhedsgrad (og latterlighed). Når alle undtagen én spiller har meldt pas, bliver den sidste spiller Jægeren.
I Hunting fasen skal Jægeren derefter forsøge at skyde mål, der er placeret på gulvet, med et gevær-lignende objekt af plastik, og forsøge at opfylde så mange af væddemålets betingelser som muligt. Mange af betingelserne gør situationen temmelig fjollet, da Jægeren for eksempel kan blive tvunget til at skyde mellem benene, med en hånd på hovedet, mens der synges.
Spillerne kan opnå Bragging Rights (point) ved at opfylde væddemål, ramme imponerende mål eller ved korrekt at gætte udfaldet af jagten. Spilleren med flest Bragging Rights ved spillets afslutning vinder.
Du vil kunne lide dette spil, hvis:
- Du kan lide at vurdere risiko, som i spil som “Welcome to the Dungeon” og “Sheriff of Nottingham”
- Du kan lide spil med et Dexterity element, som “Rampage” eller “Flick ’em Up”
- Du kan lide spil, hvor spillerne tvinges til at lave en kombination af fjollede ting, som at ligge på gulvet, skyde med lukkede øjne eller stå på ét ben
- Du kan lide spil med masser af social interaktion, som “Love Letter” eller “Spyfall”
Bemærk venligst, at spillet indeholder et element af fysisk aktivitet og kan kræve, at du sidder eller ligger på gulvet og skyder præcist mod et mål. De fleste vil sandsynligvis ikke have problemer med dette, men personer med nedsat mobilitet vil muligvis ikke finde spillet sjovt.
Om designerne
Julius er en nørd med mange interesser. Han har omkring 10 forskellige hobbier, blandt andet at designe og spille både rollespil og brætspil. Han ejer mere end 200 brætspil, og de kan knapt nok være i hans lejlighed.
Han kan normalt ikke lige spil med Dexterity mekanikker, hvor man skal bluffe og som indeholder fjollede gimmicks.
