af Chris Backe og Kåre Torndahl Kjær
Mørkets Fyrste har erobret verdenen og indhyllet den i Mørke og Tavshed. Som spiller påtager du dig rollen som leder for Elvere, Gnomer, Gobliner, Orker eller en af de andre beboere i denne fantasy-verden. Jeres eneste chance for at genoprette Lyset er ved at i hver især kommunikerer jeres specifikke strategi til de andre udelukkende ved brug af berøringssansen…
Foromtale
- Tid: 30-45 minutter
- Spillere: 4-5
- Sprog: Engelsk
I Touch of Hope skal spillerne bruge deres taktile sans (berøringssansen) til at kommunikere med hinanden. Hver art har sit eget minispil, og hver spiller får mulighed for at være den kommunikerende. Nogle arter gør brug af værktøjer, mens andre benytter varianter af “hviskeleg” – bare med berøring.
Det er et samarbejdsspil, hvor hver spiller (art) kommunikerer via berøring, og så er det op til de andre arter (spillere) at forsøge at fortolke det for at forstå, hvad der bliver kommunikeret. Hver art bruger sin egen unikke kommunikationsmetode som skal forstås – ligesom hvis man skulle lære et sprog mens der bliver snakket. Hvor god er du til at huske detaljerne i en taktil fornemmelse og tolke den? Det er kerneoplevelsen i Touch of Hope.
Spillet startes med en kort demonstrationsrunde, så alle forstår det grundlæggende gameplay. Hver runde følger en lignende struktur, og du kommer til at bruge din berøringssans på forskellige måder. Du kan for eksempel mærke efter former, tegne en form på håndryggen af en anden spiller, osv. Det er ikke et spil om grænser. Derfor vil du kun komme til røre ved andre menneskers hænder eller ved rekvisitterne og der er intet smertefuldt eller ubehageligt.
Kåre og Chris begyndte at arbejde på spillet for omkring 1½ år siden, hvor vi spurgte os selv: “Hvordan vil et spil, der kun bruger berøringssansen, se ud?” Vi udviklede en række forskellige minispil med fokus på at få hvert enkelt til at passe til, hvad en given art rent tematisk ville gøre. Chris har haft det rigtig sjovt med at vise det til andre spildesignere, som ofte under spiltest ofte kommenterede: “Vi har ikke set noget lignende” – vi håber du vil tænke det samme.
Om designerne
Chris Backe har været på Fastaval med Transylvanian Lottery i 2022 og Orbit i 2024. Han har udgivet en række print-and-play og traditionelt udgivne spil, blandt andet Mint Tin Monster Mashup, Around the World in 10-15 Minutes og Travelers: Tokyo. Chris er manden bag Tabletop Publishers (en database og et styringsværktøj, der hjælper designere med at pitche deres spil bedre) og medstifter af Virtual Playtesting, en Discord-gruppe til playtesting af spil.
Når han ikke designer spil, kan du finde ham i gang med at træne til sit første maraton – eller i fitnesscenteret. Chris bor i Birmingham, England, sammen med sin kone, Laura.
Kåre har deltaget i Fastaval siden 2012 og deltog med sit første brætspil i 2016 – og igen i 2017, 2018 og 2024. Han har været en del af arrangørgruppen for brætspilskonkurrencen og Game Rush. Han har med-designet to udgivne spil: Shake that City og Marbleous. Han spiller også rollespil og har tidligere været aktiv inden for live-rollespil og figurkrigsspil.
Uden for spilverdenen arbejder Kåre som leder i en IT-virksomhed og bor i Aalborg med sin kone Majken, deres datter og katte.
