Et kaotisk Mega Game, hvor op til 20 spillere skal bygge hver deres Carcassonne-agtige kongerige. Vejen til sejr går gennem handel i real tid med de andre spillere, så kom op og stå og få fat på de brikker med drager, kyllinger og præster, som dit kongerige har brug for.
Foromtale
Tid: 60 minutter
Spillere: 20 per session
Sprog: Engelsk
Bliv en del af et kaotisk mega game, når op til 20 spillere på én gang skal bygge hver deres eget Carcassonne-agtige kongerige. Kaotisk? Ja, for dit kongerige kan I desværre ikke selv levere de drager, kyllinger og præster, som I sådan efterstræber. Så du må ud og handle og bytte dine brikker væk for noget nyt og bedre.
Igennem fire århundreder vil dit kongerige udvikle sig, mure vil sno sig omkring borggården på nye måder og forskellige værdier vil ophobe sig dit riges midte. I hvert århundrede har du ti minutter i realtid til at bygge dit kongerige med scoringsbrikker og ressourcebrikker og bytte dig til de brikker, du mangler.
Efter hvert århundrede vurderes, hvor godt hvert kongerige har klaret sig. Alle får nye scoringsbrikker og sender deres håbløst gammeldags scoringsbrikker til venstre i en kort draft (Pinguins? Huh, those are SUCH last century!). Et nyt århundrede betyder også nye twists på det kendte, så vær klar på det værste.
Er dine store hænder som skabt til at bygge stort, og har du en højtråbende handelsmand gemt i maven? Så er du måske den rette til at føre dit kongerige til at blive det mest succesfuld MEGA KINGDOM.
Om designerne
Det er femte gang, jeg har et brætspil med på Fastaval. Jeg elsker formatet, og prøver hver gang at bruge dette som et laboratorium, som kan noget andet end hvad forlagne kan tilbyde. Det er mit andet Mega-spil på Fastaval. Til daglig arbejder jeg i et ministerium og har afholdt Testing Tuesdays for designere i og omkring København de sidste syv år.