af Mads Fløe

“The forest rewards those who know when to grow – and when to let go.”

Foromtale

  • Tid: 45 minutter
  • Spillere: 2-4
  • Sprog: Dansk og Engelsk

Moss er et strategisk tile placement-spil for 2 – 4 spillere, hvor hver eneste placering former både din umiddelbare fremdrift og din slutscore. Over 12 faste runder opbygger spillerne hver deres mos-landskab og navigerer i et konstant dilemma: Hvornår er det bedst at lade områder vokse, og hvornår er det rigtige tidspunkt at lukke dem, for at opnå afgørende fordele?

Kernen i Moss, er netop denne konstante spænding mellem den langsigtede scoring, og de kortsigtede bonusser.

Store sammenhængende mos-områder scorer point ved spillets afslutning. Men mindre områder kan lukkes af undervejs, og give kraftige bonusser i form af ressourcer og nye scoringsmuligheder. Da farver ikke behøver at matche ved placering, er hver en brik derfor både en mulighed for at udvide – og for at lukke af.

Spillerne har hemmelige slutscoringskort, som sikrer varierende strategier, og kampen om de åbne brikker og de begrænsede bonusser, i en tæt, indirekte interaktion, hvor timing og læsning af modstandernes intentioner kan være afgørende.

Moss er let at lære, men belønner præcision, overblik og planlægning. Spillet har et klart flow, en stram spilletid på ca. 30 minutter, og en balance der gør, at ingen strategi står alene. Det er et af den slags spil, der synes at blive bedre, jo mere man spiller det – og som til slut inviterer til en omgang mere. For hvad nu, hvis du havde lukket netop det dér område af lidt tidligere… eller lidt senere?

“The forest rewards those who know when to grow – and when to let go.”

Om designerne

Hej! Jeg hedder Mads, og jeg har førhen haft spil med i Fastavals “store” brætspilskonkurrence, hvor det er blevet til i alt tre nomineringer til Bedste Brætspil, med tre forskellige spil. Derudover har jeg også tidiligere i mange år været hovedansvarlig for “den lille” brætspilskonkurrence på Fastaval, nemlig Game Rush, med fokus på at udklække kommende spildesign-stjerner. Kort sagt, så brænder jeg virkelig meget for brætspil, spildesignere og for Fastavals publikum. Jeg glæder mig virkelig meget til at se jer!