Scenariet foregår i en steamtech fantasysetting med magi, gale opfindere og romantiske helte. Det bruger et system baseret på spillekort, designet til at drive historien frem på en enkel og overskuelig måde. Når man gør noget, spiller man et antal kort baseret på ens evne. Spiller man ruder fokuserer man på at gøre det hurtigt, spar, på bevægelse og interaktion med omgivelser, klør på kraft (f.eks. råstyrke eller intensitet) og hjerter på sikkerhed eller forsigtighed. Systemet er designet til at gøre selv de mindste spilinteraktioner levende og kampene hurtige, hæsblæsende og underholdende.
Indtag rollen som den heltemodige husar Max, den mystiske troldmand Dampe, den gale videnskabskvinde Karla eller den mystiske, kompetente, papirædende adelsdame Hertha Thaumaton.
Historien er et stilbevidst ræs med overdrevet skuespil, intens romance, stærke følelser og dramatiske taler. Og selvfølgelig masser af historiedrevet action.