af Anne Serup Grove & Bjørn-Morten Gundersen
Hjælp kommer ikke af sig selv og virker kun hvis man kan tage imod den. En gruppe almindelige mennesker mødes til selvhjælp og forsøger at acceptere det liv de har fået, og ikke det liv de drømte om.
Foromtale
Spillere: 4 eller 6
Spilledere: 1
Samlet tidsforbrug: 3-4 timer
Sprog: Dansk og engelsk
Aldersgrænse: 15+
Læsemængde: Ca. 1 side og rollerne indlæses så de kan lyttes
Ingen er helt alene. Tal dig ud af dit kaos. Skab din egen forandring. Det kaldes for selvhjælp.
Velkommen i selvhjælpsgruppen “Kom videre”. En mødeleder vil guide igennem forløbet. Til hver mødegang fortæller alle på skift om deres oplevelser og tanker om dagens emne hvorefter vi sammen arbejder med indtrykkene. Der er tavshedspligt i gruppen. Vi mødes hver anden uge. Det er gratis at deltage.
“Kys det satans liv” er et scenarie om at skabe forståelse for livets uretfærdighed, sætte sig i andres sko og finde en vej videre. Scenariets omdrejningspunkt er karakterernes møde med sig selv og hinanden, hvor de konfronterer og bearbejder deres tab og hjælper med hinandens udvikling. Dette er et feel better-scenarie, og behøves ikke have en lykkelig slutning.
Scenariet er et semi-live fortællescenarie hvor selvhjælpsgruppen er den primære ramme hvori mekanikker der understøtter refleksion, bringes i spil. Imellem mødegangene vil relationerne udvikle sig på kryds og tværs, og man får mulighed for at påvirke sin rolles retning, skabe en historie og/eller spænde ben for sig selv.
- Karakterspil
- Refleksion
- Feel better (not feel good)
Spillertype: Du kan lide det episke i det mondæne og finder glæde i at opleve og fortælle en historie, hvor du finder ind til en rolles kerne. Du er en spiller, som ikke behøves få ret, og som hellere vil have en fed oplevelse sammen med andre, end vinde. Det kræver ingen forberedelse at være med, andet end en ja-hat og lyst til at skabe.
Spilledertype: Du kan lide at gribe bolde og guide spillerne igennem en levende historie. Du skal facilitere og indgå i spillet som en styrende kraft, men også være aktivt lyttende og i stand til at tage et skridt tilbage og lade spillet udfolde sig – lige indtil det tidspunkt, hvor du hårdt og brutalt afslutter en scene med “cut.”
