af Mads Egedal Kirchhoff & Louise Floor Frellsen

Et ritual fanger fire kunstmagikere i deres fælles minder og tvinger dem til at gennemleve deres komplicerede fortid fyldt med kærlighed og svigt for til sidst at måtte udkæmpe en smuk og smertelig kamp til døden.

Foromtale

Spillere: 4

Spilledere: 1

Samlet tidsforbrug: Ca. 4 timer

Sprog: Kan spilles på dansk og engelsk, spilledertekst kun på dansk.

Aldersgrænse: 15+

Læsemængde: Små 2 sider

Hun rækker hånden op og trækker himlens blå farve ned på sin pensel. “Jeg elsker dig. Jeg vil altid huske dig.” hvisker hun, idet hun svinger penslen og maler en syndflod af tårer på hendes dengang-elsker. I nutiden tvinges han i knæ på slagmarken foran hende.

Mindernes slagmark er en tragedie om at dræbe dem, man elsker. Fire magikere bliver fanget i et ritual, igangsat for at stoppe krigen mellem deres nationer, og er tvunget til at genopleve deres fælles fortid med både lykkelige stunder og smerteligt had. Minderne genspilles, fortolket af forskellige spillere der bytter roller, mens de i ritualets surrealistiske verden angriber både hinanden og fortiden. Kampene spilles som en blanding af karakter- og fortællespil og udkæmpes ved at beskrive kunstneriske handlinger, som at male blodige sår, danse til knogler knuses og synge kvælende stilhed.

Spillere: 4

Spilledere: 1

Samlet tidsforbrug: Ca. 4 timer

Sprog: Kan spilles på dansk og engelsk, spilledertekst kun på dansk.

Aldersgrænse: 15+

Læsemængde: Små 2 sider

Spillertype:

Du skal kunne lide store scenarier, med mange elementer, hvor der leges med rituelle virkemidler og upålidelige fortællinger, du selv er med til at definere. Du må gerne være fan af fantasy, magi og action, men skal være mindst ligeså glad for stille, intenst spil og store følelser.

Spilledertype:

Du skal kunne lide at formidle et virkemiddeltungt scenarie i en fast struktur. Du spiller ingen bipersoner, men har en væsentlig fortællerrolle med ansvaret for den syrede ritualverden, der falmer rundt om spillerne. Du skal derudover hjælpe spillerne med pacing af ved at sætte og klippe scener.