af Elias Helfer

I et fjernt solsystem, i en fjern fremtid bygger despoten O-Tan en prognosemaskine, der fortæller ham at Ragnarok ikke afværges. Et genfortælling af Vølvens Spådom, sat i en episk 80’er heavy metal setting.

Foromtale

Spillere: 3

Spilledere: 1

Samlet tidsforbrug: 4 timer

Sprog: Dansk og Engelsk

Aldersgrænse: 15+

Læsemængde: Du kan variere læsemængden. Du kommer minimum til at læse 2 sider, men du bør forvente at læse 5-10 sider. En del af læsemængden kan konverteres til oplæsning, hvis det kan være gavnligt – snak med din spilleder.

Over planeten Asgård hænger den befæstede rumstation Valhal. Herfra regerer Odin med rumskib og cyborg-Einherje over hele solsystemet Yggdrasil, fra kvantesolen til det sorte hul, Ginnunggab.

Alligevel sidder Odin uroligt på sin trone. For overalt er der folk, der ønsker at vælte Odin og omstyrte alt, hvad han har bygget. Derfor bygger han en prognosemaskine for at se, hvilket Ragnarok der venter. Men ak! Hvad Odin ikke forstår, er at hvert valg han tager bringer ham og Yggdrasil tættere på det altødelæggende Ragnarok!

I dette scenarie træder I ind i rollen som de sære rumnorner, der ser ind i fremtidens tåger for at se, hvordan vejen vil forløbe imod Ragnarok. Med inspiration fra nordisk mytologi og sære rumtegneserier fortæller I en hypertragedie om stolte folk, der styrer mod en fælles undergang. I udvælger karakterer fra et katalog af figurer, som I vil bruge som jeres linse til den store fortælling om storhed og fald.

Spillere: 3

Spilledere: 1

Samlet tidsforbrug: 4 timer

Sprog: Dansk og Engelsk

Aldersgrænse: 15+

Læsemængde: Du kan variere læsemængden. Du kommer minimum til at læse 2 sider, men du bør forvente at læse 5-10 sider. En del af læsemængden kan konverteres til oplæsning, hvis det kan være gavnligt – snak med din spilleder.

Spillertype:

Du er frisk på at fortælle sammen, og på at have medansvar for fortællingens forløb. Du kan lide at spille flere karakterer, og har det fint med at ingen af karaktererne er ”din” karakter. Du er med på at improvisere vilde beskrivelser af sære væsner og drabelige rumskibe. Du elsker over-the-top fortælling.

 

Spilledertype:

Du er coachen, der giver spillerne de bedste betingelser for at fortælle. Du guider, holder styr på tid og forløb, og har det store overblik. Derudover indgår du på lige fod med spillerne i scenerne.