af Benjamin S. Jørgensen
Et sted i de amerikanske Appalachia-bjergene prøver en fortabt sjæl at komme i tanke om hvem han er. Dette spillederløse horror-scenarie bruger escape room-mekanikker og fortællerollespil til at udforske rædselsfulde minder, ubesvarede spørgsmål og at finde den lange vej hjem.
Foromtale
Spillere: 5
Spilledere: 1
Samlet tidsforbrug: 4-5 timer
Sprog: Dansk og Engelsk
Aldersgrænse: 13+
Læsemængde: 2 sider pr. spiller + nogle få kort
Er du omstillingsparat, og klar på nye udfordringer? Så kunne du måske være den spiller til Deep State som Organisationen har brug for!
Deep State er et komediescenarie om Organisationen, –en global konspiration, der trækker i trådene i verdens regeringer, manipulerer valutakursen og forårsager global opvarmning.
Det er et ensemble-scenarie, hvor man får lov til at spille både de mystiske Overhoveder, de virkelighedsfjerne Mellemledere, og de evigt brokkende, ultrakompetente Håndlangere.
I spillokalet kommer man til at tegne dystre forbindelser på et kort over verdensordenen, håbløst kaste ansvaret fra sig, og – vigtigst af alt – spille masser af karakterspil, hvor I brokker igennem i kantinen og rigtigt får udforsket rollernes uprofessionelle sider.
Det er et scenarie om en håbløs organisation, der alligevel halter videre, fordi folk yder deres ypperste. En organisation, hvor man ikke tør tale for højt om de egentlige mål, fordi det kunne afsløre, at man ikke aner, hvad de egentlig er.
- Konspirationsterorier
- Komedie
- Satire
Spillertype: Du er klar på at komme med ideer og lege med andres input. Du skal helst have oplevet dumme ting på dit arbejde og har lyst til at grine af din og andres frustrationer. Du må også gerne blive irriteret af ord som “robust” eller “agil” og have lyst til at gøre grin med konspirationer.
Spilledertype: Du er klar på at sætte og klippe scener skarpt, spille nogle få bipersoner, jonglere spillernes inputs undervejs og holde styr på tiden. Det er en stor fordel, hvis du har gamle irritationsmomenter fra dit arbejde til inspiration.